Vold og magt af Elsebeth Egholm

 

Vold og magt af Elsebeth Egholm er den sjette Dicte Svendsen krimi. Har man læst dem alle indtil nu, kan man godt få en smule Dicte-lede

Alle bøgerne, også Vold og magt, er meget velskrevne, men man bliver simpelthen for trist til mode af at læse dem. Dictes liv er SÅ besværligt, og hun ruger over SÅ mange ting, og nu er hun også på lykkepiller.

Fint nok at karakterer har personlighed – det er jo også rart at kunne identificere sig engang imellem – men Dictes har det bare for hårdt til at det for denne læser føles godt at læse om.

I en krimi altså. Krimier behøver ikke at være letbenede, men Dicte Svendsen-krimierne minder efterhånden om Elizabeth George’s serie om Inspector Lynley. Den serie blev omgså mere og mere om personerne og deres grænsende til ulidelige følelsesliv og mindre og mindre om krimigåden.

Men Vold og magt af Elsebeth Egholm er altså ingen dårlig krimi

Derfor virker det måske lidt mærkeligt at skrive nu, at Vold og magt ikke er nogen dårlig krimi. Handlingen foregår som sædvanlig i Århus. Her får Dicte og veninden Ida Marie en eftermiddag i september freden og roen afbrudt af en eksplosion.

En eksplosion, viser det sig, der kan have forbindelse i flere forskellige retninger. En af retningerne går tæt på Dicte og hendes familie og har også rødder tilbage i hendes næsten fortrængte barndom og ungdom.

En barndom og ungdom, læseren dog blev lukket noget ind i den forrige i serien, Liv og Legeme. Bogen følger også et sekundært handlingsspor, som krydser Dictes liv allerede ret tidligt i romanen.

Som sagt, Vold og magt var ikke nogen dårlig krimi, og som sagt skriver Elsebeth Egholm godt. Men denne er dog ikke den bedste af Dicte Svendsen krimierne.

Saxo.com har alle Dicte-bøgerne i alle former for udgaver. Her er link til e-bogen, som kan downloades gratis, hvis man er med i Saxo Premium.

Vi har skrevet mere om Dicte-serien, læs for eksempel om den første i serien her.

4 Kommentarer on “Vold og magt af Elsebeth Egholm

  1. Glæder mig at du synes hun skriver godt. Jeg har et par bøgerne, men er ikke kommet igang endnu; jeg har været lidt nervøs for kvaliteten.

  2. Jeg synes at de er velskrevne – andre er måske ikke enige, men sammenlignet med et par af de svenske femikrimi-søstre, er der en verden (nej, ikke en hel verden) til forskel.

    Og tak for de rosende ord om designet. Jeg trængte til fornyelse, og Blogger havde lavet nye skabeloner. Den her er ganske rigtigt ret flot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.