Udflugt Sun Studio Memphis, Tennessee

Udflugt Sun Studio Memphis, Tennessee. Sun Studio er det legendariske studie, hvor rock’n’roll blev født, og hvor Elvis Presley indspillede plader sammen med Johnny Cash, Jerry Lee Lewis og Carl Perkins. Tilsammen kendt som The Million Dollar Quartet. Du kan komme på en guidet tur i studierne.

The Million Dollar Quartet
Udflugt Sun Studio Memphis
Det er The Million Dollar Quartet, der er i fokus på udflugt Sun Studio Memphis. Fra venstre er det Jerry Lee Lewis, Carl Perkins, Elvis og Johnny Cash. På turen rundt i bygningerne får du blandt andet historien om manden bag det hele, Sam Phillips, der grundlagde studiet. Her kunne musikerne fra miljøet i Beale Street komme og jamme og indspille, og med selvlærte Sam Phillips ved roret opstod hurtigt en skramlende lyd, der uden at skele til “reglerne” blandede flere stilarter sammen: Rock’n’roll’en var født!
Se efter den store guitar på udflugt Sun Studio Memphis
Udflugt Sun Studio Memphis
Den store guitar uden for studiet er ikke det eneste instrument, der bliver vist frem. På rundturen kan du se både instrumenter, højttalere, forstærkere, mixerpulte og meget mere, som blev brugt under indspilningerne til en lang række kendte melodier. Og så bliver der selvfølgelig spillet en masse rock’n’roll undervejs. Guiderne kan deres kram, og de går op i jobbet med liv og sjæl. Du kan godt forvente at skulle synge lidt med på klassikerne – eller som minimum vippe lidt i takt med fødderne.
Beale Street
Udflugt Sun Studio Memphis
Beale Street er i dag lige så meget en underholdningsgade som det er en musikgade og hører med på udflugt Sun Studio Memphis. Men tag endelig ikke fejl: Musikken lever i bedste velgående i Beale Street. Du kan lytte til delta blues, jazz, rock ‘n’ roll, R&B og gospel på gaden, på cafeer, i klubber og de større venues. Her er mange mennesker året rundt, og gaden er en af USA’s mest besøgte gader. Her kommer også masser af turister fra hele verden, og du kan sagtens blot dumpe forbi en bar og opleve noget musik. Går du efter noget specifikt, kan du for eksempel tjekke Memphis Travel og se, om der er noget på programmet, der har din interesse (og eventuelt bestille billetter, hvis det er et større arrangement).

Alle billeder undtagen coverbilledet er lånt af Visit USA. Coverbilledet tilhører Rejseartikler.

Sun Studios hjemmeside finder du her.

Sun Studios ligger på Union Ave. 106, 38103 Memphis. De har gratis transport til og fra Graceland og Rock’n’Soul Museum med shuttlebus. Kommer du i bil, kan du parkere gratis bag studiet.

Tennessee er meget mere end musik. Læs artikel om borgerrettigheder her.

2 Kommentarer on “Udflugt Sun Studio Memphis, Tennessee

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.