The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa

The Stand af Stephen King som tegneserie? Det må være et must for fans af Kings apokalyptiske og postapokalyptiske murstensroman.

Selvom man udmærket kender plottet og personerne, er der alligevel god grund til at læse Marvel Comics tegneserieudgave. Alt for fristende at få ansigter på personer, også selvom det måske ikke stemmer med de billeder, man selv har lavet i hovedet.

The Stand af Stephen King er lang

Da The Stand er en lang roman, og sikkert også af økonomiske hensyn, har man valgt at dele tegneserien op i flere dele. Første del hedder Captain Trips. Titlen henviser til det navn, som superinfluenzaen, der udrydder det meste af verdens befolkning i romanen, får i Californien. Tegningerne, lavet af Roberto Aguirre Sacasa, er rigtig gode. Gysende uhyggelige, ulækre, skræmmende.

Handlingen i tegneserien følger handlingen i den skrevne roman (den lange udgave) til punkt og prikke. Om end der naturligvis er en masse, der af pladshensyn er udeladt. Man kan derfor ikke “nøjes med” at læse tegneserien, hvis man gerne vil have det hele med. Her er det nødvendigt at læse bogen.

Handlingen i The Stand

Bogen blev udgivet første gang i 1978 og er derfor en af Stephen Kings tidligste værker.

Forestil dig at 99% af verdens befolkning er blevet udslettet af en influenzavirus og at verden nu kun er befolket af få, spredte overlevende. Bogen foregår i USA, der selvfølgelig er et stort nok land til at give den rette stemning af tomhed. Man føler virkelig, hvordan det må være at bevæge sig rundt i en næsten tom verden, beboet af skræmte og granatchokkede mennesker, der prøver at affinde sig med denne nye “situation”. SK formår at male et enormt maleri hvor karakterernes udvikling er beskrevet vanvittig godt. Både før og efter apokalypsen.

Det er ikke bare interessant. Det er fascinerende og uhyggeligt at følge de forskellige karakterer mens de prøver at indrette sig i den nye verden og prøver at se den nye verdensorden i øjnene. For det står nemlig hurtigt klart, at det mest grufulde og skrækindjagende ikke var superinfluenzaen. Nej, den rigtige rædsel lurer i horisonten mens de overlevende samler sig i enten Boulder, Colorado eller Las Vegas, Nevada.

Køb første bind hos amazon.com her.

En del af handlingen i første bind foregår i New York City. Vi har skrevet om et mindre skræmmende emne, nemlig klassiske skyskrabere i NYC, her. Og her kan du læse vores omtale af bind 2.

Indlægget er oprindeligt udgivet d. 11. maj 2010. Opdateret d. 14. april 2019 med nye links.

5 Kommentarer on “The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa

  1. Fedt. Helt klart min ynglings King roman. Jeg læste den første gang på en sydamerikarejse i 1989. Desværre har jeg siden lånt den ud, og kan ikke huske til hvem. Kender du det?

  2. Pudsigt Søren – jeg læste den også første gang i 1989! Ikke i Sydamerika, men i Amerika 🙂 Og ja, jeg kender udmærket til, at man låner noget ud, og så glemmer man alt om det indtil den dag, man lige vil læse den igen, og så øv….

  3. Skægt at det var samme år 🙂

    Jeg skal have den købt igen på engelsk, for det er meget længe siden jeg læste den sidst.

  4. Det er en af mine yndlings-King-bøger!

    Og så er det i øvrigt rigtig hyggeligt at læse dine anmeldelser – det vil jeg nyde den kommende tid 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.