Tempelmystik fra det gamle Egypten

Ramses II i Luxor

Besøg Ramesseum, det store tempel som Ramses II i Luxor – på Nilens vestlige bred – i Egypten.

I det sydlige Egypten ligger den mellemstore provinsby Luxor, hvor besøgende i flere tusind år har ladet sig imponere af de store templer viet til Egyptens konger og guder. Et af de smukkeste er det såkaldte Ramesseum, som Ramses II lod opføre for sig selv og den thebanske gudefamilie, Amon, Mut og Khons. Det er et af de bedste steder at opleve Ramses II i Luxor.

Luxor hed i oldtiden hed Waset. Det var grækerne, der døbte byen Theben. I perioden mellem ca. 1550 og 1070 f. Kr. var den landets vigtigste religiøse centrum. Adskillige konger, som vi er på fornavn med den dag i dag, blev begravet i klipperne på Nilens vestlige side. Her rejste de også de templer, hvor de til evig tid kunne være i gudernes selskab.

Ramses II i Luxor

Ramses II regerede fra 1290 til 1224 f. Kr. Han har efterladt sig mange monumenter både i og uden for Egypten. Men han blev begravet i Kongernes Dal i Luxor, og det det var også her, at han opførte det store tempel til sit minde, Ramesseum.

Templet ligger lige der, hvor den frugtbare nildal med et bliver til gold ørken. Templets to store indgangsporte, pyloner, vender mod øst, og markerer den oprindelige indgang til tempelkomplekset. Pylonerne er meget ødelagte, hvilket skyldes tidens tand og i høj grad pylonens beliggenhed. Den ligger nemlig på et sted, hvor portene i århundreder er blevet oversvømmet, når Nilen gik over sine bredder. I oldtiden var pylonerne 24 m høje og 67 m brede.

Ramses II i Luxor
Foto fra pylonen over ruinen Ramesseum, Ramses II’s dødetempel på Vestbredden i Luxor.

Man kan dog stadig se nogle af reliefferne på pylonerne, blandt andet scener fra Ramses II’s berømte slag mod hittitterne i den syriske by Kadesh ved Orontes-floden. Længere inde i templet er der flere relieffer fra slaget ved Kadesh.

Det var i øvrigt franskmanden Jean-François Champollion (1790 – 1832), ham, der fandt nøglen til hieroglyffernes gåde, som døbte templet Ramesseum.

Besøg i Ramesseum

Man kommer ind på tempelområdet fra siden af templet, hvor en sti fører gennem resterne af de mange lager- og opbevaringsbygninger, som omgav templet i oldtiden. På vej ned til templet passerer man en stor statue af en liggende Anubis, sjakalguden, der blandt andet var de dødes hjælper og gravpladsens vogter.

Snart efter står man i den første tempelgård med indgangspylonen på venstre side og resten af templet på højre side. I den sydlige del af gården ligger der resterne af en væltet kolossalstatue af Ramses – og dens enorme fødder ligger på den anden side. Det var i øvrigt en statue af Ramses II i Luxor fra Ramesseum, som inspirerede den engelske digter Shelley (1792 – 1822) til det berømte digt Ozymandias. Statuen havde han set på British Museum, bragt til England af eventyreren og videnskabsmanden Giovanni Belzoni (1778 – 1823).

Fra den anden gård fører trapper opad og længere ind i templet. Trapperne ligger mellem store statuer, der er formet som dødsguden Osiris. Han står med armene over kors og gudens kendetegn fluepisken og plejlen i hænderne.

Ramses II i Luxor
Trapper fører fra den ene del af templet til den anden. Statuerne af Ramses II er formet som dødsguden Osiris.
Bevarede farver i søjlehallen

Søjlehallen er stadig delvist overdækket, og flere af søjlerne er velbevarede. Kig efter bemaling fra oldtiden øverst på søjlerne, hvor solens stråler ikke har kunnet udviske farverne helt. Reliefferne på søjlerne forestiller kongen, der ofrer til forskellige guder. Guden Amon er let at genkende: Han er afbildet som en mand med en krone, som der er sat to store fjer i.

Umiddelbart efter søjlehallen fører en åbning videre til bådhallen. Her er søjlerne dekorerede med stjernebilleder, og på væggene kan man se præster i procession. Præsterne bærer de hellige både, som gudestatuerne befandt sig i, når de for eksempel blev transporteret fra tempel til tempel.

Ramses II i Luxor
Sjakalguden Anubis vogter ved Ramesseum. Foto: Esben Pedersen.
Relieffet med Ramses II og Atum

Det mest bemærkelsesværdige relief i bådhallen er det, som forestiller Ramses II og guden Atum, der sidder under det hellige persea-træ. Gudinden Sheshat står foran dem, og relieffet fik den danske opdagelsesrejsende Frederik Norden (1708 – 1742) til at tro, at motivet forestillede Adam og Eva og Kundskabens Træ.

Resten af templet er temmelig ødelagt, men bagerst skal man forestille sig, at det allerhelligste har ligget. Hele templet er omgivet af lagerrum, hvor der blandt andet blev opbevaret korn fra de omkringliggende godser og tribut fra fremmede lande. Her har også været administrative kontorer, køkkener, slagterier m.v.

Ramses II i Luxor
Relief med farao – Ramses II – og guden Atum og gudinden Seshat. Foto: Esben Pedersen.
Også værd at besøge

Ramses III, 1194 – 1163 f. Kr, idoliserede Ramses II i Luxor. Selvom de ikke var far og søn, endsige fra samme slægt, kopierede Ramses III den forrige Ramses’ bygningsværker. Ramses III’s tempel, Medinet Habu, ligger knapt 4 km fra Ramesseum, og er en kopi af dette. Medinet Habu er dog langt bedre bevaret og fremstår noget mere massivt. Det står blandt andet med 27 m høje pyloner, bevaret farve mange steder og rester af det kongelige palads.

Husk! Billetter på vestbredden

Entrébilletter til langt de fleste templer og grave på vestbredden skal købes i det centrale billetkontor, som ligger nogle hundrede meter til venstre for Memnonkolosserne, som man ikke kan undgå at passere forbi. Det er bedst at vide fra begyndelsen, hvad man vil se på vestbredden. Derpå køber man så billetter til det hele på samme tid. Der kan i udgangspunktet kun betales kontant.

Læs mere om Egypten i oldtiden her.

Memnonkolosserne, Luxor, Ægypten

Memnonkolosserne, Luxor. Engang markerede de to ødelagte kolosser indgangen til et af de største templer på Luxors vestbred. Templet var rejst af farao Amenhotep III, og her skulle hans minde holdes ved lige i al evighed. I dag er det meste af templet væk, men arkæologiske udgravninger de senere år har bragt mange nye fund op til overfladen …

Continue reading “Memnonkolosserne, Luxor, Ægypten”