Niuserres relieffer i Berlin

Niuserre var konge i 5. dynasti, og han lod sin pyramide opføre i Abu Ghurob v. Abusir mellem Giza og Sakkara i det nordlige Ægypten. Kongerne i 5. dynasti anlagde også templer – soltempler – til ære for solguden Re i umiddelbar nærhed af deres pyramidekompleks. Continue reading “Niuserres relieffer i Berlin”

Kitsch eller en nødvendighed?

I Det Ny Rige (ca. 1550 – 1070 f. Kr.) blev de ægyptiske konger gravsat i klippegrave i Kongernes Dal på Luxors vestlige bred. De fleste grave blev røvet allerede i oldtiden, og mange af dem var turistattraktioner for de gamle græske og senere gamle romerske kulturturister, der forundredes (og i visse tilfælde også forargedes) over ægypternes oldgamle kultur. Continue reading “Kitsch eller en nødvendighed?”

Ostrakon fra Oriental Institute i Chicago

Der findes ostraka (kalkstensflage eller potteskår) fra mange lokaliteter i Ægypten, men en af de lokaliteter, hvorfra vi har flest ostraka, er Deir el-Medina. Deir el-Medina er det moderne navn på ruinerne af den landsby, hvor grav-arbejderne boede.

Deir el-Medina var beboet uafbrudt (næsten) i samtlige 500 år, det Ny Rige varede (ca. 1550 – 1075 f. Kr.). Det var de håndværkere og arbejdere, der udhuggede og udsmykkede kongegravene i den nærliggende Kongernes Dal, som boede her med deres familier. Arbejdsmandskabet, der kunne bestå af 60-120 mand ad gangen, havde også en skriver tilknyttet. Skriveren sørgede for at skrive alt, hvad der havde med gravarbejdet at gøre ned, og da der samtidig var en ret høj grad af læse- og skrivefærdigheder blandt mandskabet, har vi en meget stor mængde skriftligt materiale fra Deir el-Medina, som også handler om livet i denne håndværkerlandsby. Et ostrakon kan se sådan ud:
Dette ostrakon ovenfor er fra Berlin, Altes Museum

Men man brugte ikke kun kalkstensflager, ostraka, til at skrive på. Man brugte dem også til at øve sig på, fx kunne tegnere øve sig i at tegne faraos profil, dyr, kunstfærdige hieroglyffer mm. Papyrus var dyrt, og blev ikke brugt til at øve sig på. Kalkstensflagerne kunne hentes mere eller mindre lige ude for døren. Indimellem må man forestille sig, at man også har trængt til at more sig lidt, og dette illustrerede ostrakon fra Oriental Institute i Chicago er en slags “satirisk” tegning, der vender tingene lidt på hovedet. Her ser vi en mus, der beklæder en høj stilling. Han har lige rejst sig fra sin stol, der står på et hævet podium. Han er iført fint og stivet lændeklæde, og støtter sig til en slags stok. Foran ham ligger mennesket (en uartig dreng?), der bliver afstraffet af en af muse-embedsmandens medarbejdere, som her er en kat. Altså en satirisk tegning, hvor rollerne er byttet om, og hvor det er de svageste, der pludselig har magten – her illustreret med muse-embedsmanden – over dem, der normalt er de stærkeste. Billedet er fra flickr, og er taget af Hans Ollermann

Petrie projektet på Glyptoteket

Glyptoteket har søsat et treårigt forskningsprojekt med ægyptolog, phd. Tine Bagh i spidsen. Projektet begyndte 1. januar i år og i løbet af de næste tre år er det meningen, at der bl.a. skal laves en udførlig database over de fund, som Glyptoket har erhvervet fra W. M. F. Petries udgravninger på forskellige lokaliteter i Ægypten samt et katalog over genstandene. Nogle af “Petries genstande” er gamle kendinge, som enhver, der har besøgt Glyptotekets ægyptiske samling vil være fortrolig med. Det gælder bl.a. billedet nedenfor af et af de romerske mumieportrætter, der kendes under navnet “Fayum-portrætter”. Portrættet, der er et af de mest berømte, sidder stadig på sin mumie og stammer fra Petries udgravninger i 1911 på lokaliteten Hawara i Fayum.

 

Også det berømte pasta-relief fra Itets mastaba i Meidum stammer fra Petries udgravninger, og du kan læse mere om relieffet her

Men mange af de genstande, som Petrie skaffede til Glyptoteket, er slet ikke udstillet og befinder sig i dag på museets magasin. I forbindelse med forskningsprojektet bliver der nu udstillet forskellige genstande fra magasinet i Glyptotekets sal 1, Den store Ægyptersal, med beskrivelse af genstanden, fundsted mm. Lige nu er det en stor krone fra en skulptur, som Petrie fandt i Hawara i 1911. Vi er spændte på hvordan Petrie-projektet kommer til at udvikle sig og ser frem til mere nyt fra museets gemmer. Man kan følge med på Tines blog og på Glyptotekets blog, hvor man dog også skriver om andet end netop dette projekt.