Flensborgs første firestjernede Hotel – det nye Hotel Hafen Flensburg på havnen i Flensborg – har, siden hotellet slog dørene op i december, budt adskillige danske forretningsrejsende og feriegæster velkommen. Især weekenderne har været i høj kurs: Hele 70 pct. af hotellets weekendgæster er danskere.
Overordnet set er hotellet kommet godt fra start med en gennemsnitlig belægning på 80 pct. gennem de første 6 måneder – heraf er halvdelen danskere.

Flensborgs første 4-stjernede hotel, Hotel Hafen Flensburg, er i løbet af sine første seks måneder allerede blevet populært blandt danske rejsende. I hverdagene er det hovedsageligt forretningsrejsende, der besøger det charmerende havnehotel, mens værelserne i weekenderne primært huser familier og par. Hele 70 pct. af weekendgæsterne er danskere.
Generelt har hotellet haft en forrygende start: Siden hotellet åbnede på havnen i Flensborg i december 2016 har hotellet haft en gennemsnitlig belægning på 80 pct. – heraf er halvdelen danske gæster.
– Vi er rigtig glade for den varme modtagelse. Det viser, at Flensborg har manglet et 4-stjernet hotel i centrum – både til forretnings- og ferierejsende. Vores centrale placering gør det muligt at bo tæt på både vand og by – og de rummelige, individuelt indrettede værelser, der er større end gennemsnittet i Tyskland, gør, at man hurtigt føler sig hjemme, siger Kirsten Hermann, administrerende direktør på Hotel Hafen Flensburg.
Ikonisk beliggenhed
Hotel Hafen Flensburg ligger kun få minutter fra byens gågade og er dermed et oplagt udgangspunkt for en byferie i den hyggelige havneby. Hotellet er opført midt på havnen – lige ved siden af Søfartsmuseet. Den ikoniske beliggenhed ved vandet gennemsyrer hotellet – i alt fra den maritime indretning til de søfarts-inspirerede værelsesnavne som “brig”, “fregat” og “kvarter”.

De gamle originale bygninger, der sammen med en ny tilbygning udgør hotellet, har tidligere huset bl.a. et militærhospital og et populært diskotek. Tilbage i 1853 lå der på samme adresse et hotel, hvor den danske Kong Frederik VII overnattede.
Rummelige værelser og grøn baggård
Hotellets 69 værelser er alle udstyret med boksmadrasser, skrivebord, kabel-tv, værdiboks og minibar. Og første opfyldning er gratis. Samtidig er der fri wi-fi overalt på hotellet, ligesom der er adgang til et wellness-område uden merpris. Hotellet har omkring 50 parkeringspladser samt gratis ladestationer til Teslaer og andre elbiler. Som ægte havnehotel har Hotel Hafen Flensburg også sin egen skibskro.

Efter en god nats søvn kan gæsterne gå ombord i hotellets morgenbuffet i restauranten. I tråd med hotellets maritime tema er den opkaldt efter en af historiens største søfarere; Columbus. Om aftenen serverer restauranten a la carte-retter med lokale fødevarer som omdrejningspunkt. Når vejret er godt, er det oplagt at nyde en nyskænket Flensburger Pilsner eller et glas lokalt rom i den hyggelige, grønne baggård inden middagen.
Læs mere om hotellet her.
Om Hotel Hafen Flensburg
Hotel Hafen Flensburg åbnede i december 2016 og er det første firestjernede hotel i Flensborg centrum. Hotellet har 69 værelser – mange med fjordudsigt – der alle er indrettet i charmerende maritim stil og er en del større end gennemsnitlige tyske hotelværelser. Alle værelser er udstyret med boksmadrasser, skrivebord, kabel-tv, værdiboks og minibar. Og første opfyldning er gratis. Hotellet har egen skibskro og omkring 50 parkeringspladser, inkl. ladestationer til Teslaer og andre elbiler. Samtidig har Hotel Hafen Flensburg et wellness-område, hvor alle gæster har gratis adgang. Der er wi-fi overalt på hotellet.
1 Kommentar on “Stor interesse for nyt Flensborg-hotel”