Sommersolhverv ved Stonehenge

Sommersolhverv ved Stonehenge. Stonehenge er ensbetydende med festligheder i anledning af sommersolhverv, årets længste dag. Normalt flokkes folk til stedet for at se solen stige bag stedets berømte Heel Stone. For første gang nogensinde bliver festlighederne i 2020 streamet digitalt.

English Heritage, den organisation, som passer stedet i Wiltshire, livestreamer solopgangen på sine sociale mediekanaler søndag den 21. juni 2020. Dermed får seere over hele verden mulighed for selv at opleve det sommersolhverv ved Stonehenge.

Med en historie der strækker sig over næsten fem årtusinder, er dette oldgamle, mystiske sted en del af det 2630 hektar store Stonehenge og Avebury UNESCO Verdensarvsområde. Der ligger en nemlig en stencirkel i det nærliggende Avebury. De forhistoriske monumenter har stor spirituel og kulturel betydning.

Men med begrænsede beviser på, hvordan Stonehenge blev til, eller hvorfor det blev bygget, har det mærkværdige stenkompleks frembragt flere yderst kreative teorier. Stedets historie er fyldt med mystik, og alt lige fra rumvæsener til kæmper, har været sat i forbindelse med opførelsen af stencirklen. Og hvad det har været brugt til, er der heller ikke nogen, der helt har fundet ud af endnu. Man har foreslået forskellige ting som blandt andet gravsted og et sted, der blev opførst musik.

Tag med, når vi træder et skridt tilbage i tiden og udforsker historien om et af Storbritanniens bedst kendte landemærker.

Dyk ned i historien

Vi ved, at Stonehenge ikke blev opført på én gang. Den første struktur blev rejst for omkring 5.000 år siden. Det var også et stencirkelmonument som man altså mener stammer fra stenalderen, cirka år 2.500 f. Kr. Det var uden tvivl et kolossalt foretagende, der involverede hundredvis af folk, som udelukkende anvendte primitive værktøjer.

De større sten var arrangeret i to parallelle formationer, så de dannede en hestesko og en udvendig cirkel. Disse sten vejer i gennemsnit 25 ton. Videnskabsfolk mener, at de blev brudt i et stenbrud 32 km nord for stedet. De mindre sten blev opført mellem to sæt store for at skabe en dobbelt bue.

Der er forskellige teorier om, hvordan man har transporteret stenene. Nogle foreslår, at stenalderens bygmestre anvendte slæder og rullede dem af sted på træstammer. Andre mener, at stenene er transporteret på pramme langs den walisiske kyst og op ad den nærliggende flod, Avon. Måske er de enorme sten flyttet ved hjælp af gletsjere og enorme isflager under en af istiderne. For dem, der drømmer om at udforske Stonehenge, er det muligt at tage en virtuel rundtur, til man selv kan besøge stedet.

Stonehenge og druiderne

I det 18. århundrede kædede fysikeren William Stukeley Stonehenge til druiderne og den keltiske spirituelle tradition. Teorien er, at druiderne byggede Stonehenge som et tempel. Der er ingen beviser for, at druiderne levede på samme tid som Stonehenge blev opført. Ikke desto mindre har stedet stor spirituel betydning. Især når det er sommersolhverv ved Stonehenge. Ja, og vintersolhverv for den sags skyld.

Solens rolle

Baseret på arkæologisk bevis mener man, at den såkaldte Heel Stone, der ligger nordøst for det store anlæg, eventuelt har haft en “partnersten” til at indramme solopgangen ved midsommer. Fra et centralt fordelagtigt udsigtspunkt inden for den primære stencirkel er det muligt at se solen stige op til venstre for den tilbageværende sten.

Flere gravhøje og andre arkæologiske fund fra det omkringliggende område går tilbage til bronzealderen. Og et stort voldsted lidt mere end 1,6 km fra selve Stonehenge, kan spore sine rødder til jernalderen. Yderligere arkæologiske udgravninger også har frembragt adskillige romerske genstande. Det tyder på, at Stonehenge også var vigtigt i romertiden i England.

Har man en astronom i maven, kan man tjekke English Heritages Skyscape. Her får man en detaljeret beskrivelse af himlen over den ikoniske stencirkel.

Sommersolhverv ved Stonehenge
Stonehenge er UNESCO verdensarv. Anlægget består blandt andet af den berømte forhistoriske stencirkel ved Wiltshire. Det er et yndet udflugtssted i England, ikke mindst når det er sommersolhverv ved Stonehenge. Foto: VistBritain/Andrew Pickett

Genskabte huse fra den yngre stenalder

Fem genskabte huse fra den yngre stenalder, komplet med kopier af genstande, giver en idé om, hvordan livet var for mennesker i området. Tidsmæssigt er vi omkring Stonehenges opførelse, altså stenalderen. Genstandene, der er lavet kopier af, stammer i øvrigt fra den nærliggende Durrington Walls-bosættelse. Selv hvis man sidder hjemme, er det nemt at forestille sig, hvordan de levede ved blot at kigge på de runde hytter.

Vigtige steder i det omkringliggende område

Hele landskabet omkring Stonehenge er rig på arkæologi. Her er til dato fundet mere end 350 monumenter og gravhøje. Fundne genstande omfatter alt fra pilespidser og stridsøkser til redskaber af gevir og stenøkser. Hver eneste genstand og hvert eneste sted spiller en vigtig rolle for forståelsen af livet i stenalderen og bronzealderens Storbritannien. Højdepunkter fra Stonehenge-samlingen og genstande kan ses på English Heritage-hjemmesiden.

Stonehenge Avenue

Stonehenge Avenue, som forbinder Avon-floden sammen med Stonehenge, løber 3,2 km over Salisbury Plain. Den udgør samtidig det, som måske har været en processionsvej til stencirklen. Vejen var anlagt mellem to volde med lige stor indbyrdes afstand, og den blev først opdaget i det 18. århundrede. Den løber nordøst fra Stonehenge ca. 550 meter inden den ændrer retning flere gange på dens vej til floden. Man kan godt forestille sig, at ruten også har haft betydning når det har været sommersolhverv ved Stonehenge.

Avebury

Du finder Storbritanniens største stencirkel i Avebury. Den er en del af et de mange ceremonielle steder fra den yngre stenalder og bronzealderen. Og den udgør også en del af UNESCO Verdensarvsområdet. Stedet, som blev opført på et tidspunkt mellem 2850 f. Kr. og 2200 f. Kr., omfatter udgravninger og en del af landsbyen Avebury. Omkring 100 sten dannede den største stencirkel med to yderligere ringe inden i. Arkæologen Alexander Keiller udgravede stedet i 1930’erne, og man kan se flere vigtige fund på museet, der bærer hans navn. For nylig har arkæologer i Avebury, fundet beviser på et underjordisk, firkantet oldtidsmonument inden for stencirklens grænser, men dets præcise formål endnu ikke er fastslået.

Woodhenge

Et andet sted, der ligger tæt på Stonehenge, er Woodhenge, som går tilbage til omkring 2300 f. Kr. Luftfotografi har spillet en afgørende rolle for at fastslå, hvordan stedet så ud. Her var træstolper, som dannede seks koncentriske cirkler. De kan oprindeligt have afstivet en ringformet bygning på det sted, som man til at begynde med mente var en gravhøj fra yngre stenalder. Betonmarkører viser nu, hvor stolperne stod, og arkæologiske beviser tyder på, at stedet fortsat blev anvendt til hen mod år 1800 f. Kr. Senere beviser på bosættelse i området fra både jernalderen og romertiden betyder, at stedet også kan have haft forsvarsmæssig betydning.

Silbury Hill

En del af Verdensarvsområdet Avebury er den største kunstige vold i Europa, Silbury Hill. Stedet stammer fra den yngre stenalder mellem 2470 f.Kr. og 2350 f.Kr. Her er ikke nogen tegn på begravelse, og man ved derfor ikke, hvad højens betydning var i oldtiden. De tal, der er tilknyttet stedet, er svimlende – det måler cirka 160 meter på tværs og 30 meter i højden. Man har brugt millioner af timer på at skabe det højen. Sammen med over en halv million ton kalk og ler!

Læs mere om oplevelser i England her. Og tjek VisitBritains hjemmeside her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.