Warwick Castle England

Slotsovernatning. Bo på et slot næste gang, du skal til Storbritannien. Der er mange muligheder over hele landet for at komme til at føle sig som en ægte kongelig.

Bovey Castle Devon Dartmoor England Slotsovernatning
Bovey Castle ligger midt i Dartmoor National Park. Slottet har alle de faciliteter, gæsten har brug for. For de aktive er det muligt at spille tennis, prøve bueskydning og riffelskydning, gå på falkejagt eller tage ud på fluefiskeri. Eller hvad med at komme ud at flyve i luftballon eller se et gindestilleri. Slottet har desuden spa og serverer lækker mad. Gæsterne kan nyde deres slotsovernatning enten på selve slottet, i en hytte eller i slottes rosehus. Alle steder med udsigt over de smukke Devon-landskaber.
Foto © VisitBritain.
Slotsovernatning Culzean Castle Skotland
Culzean Castle i Skotland er det ultimative eventyrslot. Det ligger dramatisk på kanten af klinten, og udsigten er mindst lige så dramatisk over Firth of Clyde til Isle of Arran. Slottet har en 5 km lang strand, som indbyder til lange gåture, og, hvis vejret er med dig, til at tage en dukkert. Du kan også pudse din historiske viden om britisk historie af med en tur på museet. Amerikansk historie er der, hvis du vælger slotsovernatning i Eisenhower-suiten, der var den amerikanske general (senere præsidents) ”home-away-from-home”. Foto © VisitBritain.
Hever Castle England Kent Slotsovernatning
Hever Castle i Kent har rødder tilbage til det 13. århundrede og var Anne Boleyns barndomshjem, hende der var Henrik d. 8.s anden hustru og mor til Elizabeth d. 1. I dag kan du selv opleve slottet og dets 700 år lange historie og dets indretning med antikke møbler, gobeliner, genstande, der har tilhørt de kongelig samt en af de bedste samlinger af Tudorportrætter i Storbritannien. Du kan overnatte i en af slottets 28 B&B-suiter eller, hvis du rejser med familien eller en vennegruppe, i det flotte sommerhus med 8 sovepladser. Foto © VisitBritain.
Warwick Castle England Slotsovernatning
Warwick Castle, der ligger i Warwickshire, er til alle uanset om du er på jagt efter stedet til et romatisk get-away, en tur med hele familien eller er mere til eventyr udendørs. Her er nemlig både træhytter, Middelalder-glamping ved flodbredden og private suiter i Caesar’s Tower, der er fra det 14. århundrede. Slottet er meget populært om sommeren, og du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig et værelse. Foto © VisitBritain.
Chateau Rhianfa Wales Storbritannien VisitBritain Slotsovernatning
Château Rhianfa ligger i Anglesey i Wales og er bygget efter fransk forbillde i 1849. Her er 30 flotte og stilfulde værelser, der er indrettet med klassiske og moderne møbler. Her er også femstjernet spisning og nogle flottte, frodige haver. Stedet er afsides og perfekt til en virkelig afslappende oplevelse, men der er også noget for dem, der gerne vil være aktive, for eksempel svævebaner og sejlads i havkajak. Foto © VisitBritain.

Dette indlæg er skrevet med inspiration fra VisitBritain. Læs mere her.

Læs også vores indlæg om det litterære Storbritannien her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.