Sheikh Zayed Grand Mosque, Abu Dhabi

Abu Dhabi, Emiraterne. Den ligger lidt uden for selve byen, den store Sheikh Zayed Moske i Abu Dhabi. Vi får øje på den – stor, skinnende og hvid – på vej i bil fra Dubai til Abu Dhabi. Grundlæggeren af moskeen var Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, De Forenede Arabiske Emiraters første præsident. Han døde i 2004 og ligger i et mausoleum ved siden af Grand Mosque …

Moskeen ligger under en times kørsel fra Dubai.
Moskeen ligger under en times kørsel fra Dubai.

Alle er velkomne i moskeen

Allerede da vi kører ind på den store parkeringsplads ved moskeen står det klart, at dette bygningsværk ikke blot er for dem, der kommer for at bede. Det er også en stor turistattraktion. Både for turister i nabobyerne og nabolandene og den islamiske verden i det hele taget og for turister – muslimer som ikke-muslimer – fra hele verden.  Alle er velkomne i moskeen, der er en af Abu Dhabis største seværdigheder.

Husk dine moske-manerer

De besøgende skal huske deres moske-manerer, uanset hvem de er, hvor de kommer fra og hvad de eventuelt tror på. Hvis man som turist ikke har den helt store ide om, hvad gode moské manerer er, er der opsat et stort skilt uden for moskeen, hvor der hjælpsomt er forklaret, hvordan man gebærder sig, klæder sig osv. Det er gratis at besøge moskeen, og det er ikke nødvendigt at gå med på en af de guidede ture, som moskeen tilbyder.

Tag på en guidet tur

Du kan frit bevæge dig rundt i moskeen, tage billeder osv. Vi opfordrer alligevel besøgende til at tage med på en guidet tur for at få historien om grundlæggelsen, om moskeens særlige arkitektur, om islam osv. Moskeen er åben dagligt fra 09.00 til 22.00, og det er kun om fredagen (der er “søndag” i den islamiske verden), at der ikke er åbent for besøgende før omkring kl. 16.30. Du kan se mere om åbningstiderne her.

abu-dhabi_abu-dhabi-centrum_sheikh-zayyed-moskeen-4
Kender du ikke de korrekte moske-manerer, er der nyttig skiltning ved moskeen.

En moderne moske

Sheikh Zayed-moskeen i Abu Dhabi er af nyere dato, og er derfor en moderne moske. Den er bygget i en stil, der blander flere islamiske arkitekturretninger for at reflektere de mange forskellige stilarter, der har været gennem tiden i den islamiske verden. Den store bygning er beklædt med fra top til tå med hvid og skinnende makedonsk marmor og den øverste spids på de mange kupler og minareter er beklædt med guld. Der er i det hele taget ikke sparet på noget hverken uden for eller inden for i dette kæmpestore bygningsværk. Hele molevitten er betalt af Abu Dhabis mere end ekstremt stenrige kongefamilie – med the founding father Sheikh Zayed i spidsen.

abu-dhabi_abu-dhabi-centrum_heritage-village-1
Sheikh Zayed i midten diskuterer byggeriet af moskeen. Sheikhen døde i 2004.

Sheikhens mausoleum ligger ved siden af moskeen. Der er cirka 20 km til centrum af Abu Dhabi fra moskeen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.