Hotelgruppe afslører planer om adskillige nye europæiske hoteller

Ruby Hotels. München-baserede Ruby Group har netop sat gang i opførelsen af flere nye hoteller i bl.a. London, Geneve, München, Wien og Stuttgart. Alle projekter udføres med udgangspunkt i Ruby Hotels såkaldte “lean luxury”-filosofi, der foruden at sikre gæsterne et attraktivt produkt til en fordelagtig pris også medfører lavere risiko for virksomhedens investorer og samarbejdspartnere.

Den München-baserede hotelgruppe Ruby Group har netop afsløret planer om adskillige nye europæiske hotelprojekter.

Anden og tredje London-hotel på tegnebrættet

Blandt Ruby Hotels nye projekter er ikke mindre end to hoteller i London. De kommer i kølvandet på hotelgruppens første London-hotel, Ruby Lucy, som åbnede i det pulserende South Bank-område tidligere på året. I 2022 følger Ruby Stella i det kreative tidligere industriområde Clerkenwell. Det tredje hotel i den britiske hovedstad åbner i charmerende Notting Hill i slutningen af 2023 og får navnet Ruby Zoe.

Ruby Hotels
Den hyggelige bar på Hotel Ruby Lucy i London. Foto: PR.

Nyt hotel centralt i Geneve

I tredje kvartal næste år åbner Ruby Group samtidig sit første schweiziske hotel i landets største by, Zürich. Og nu er der offentliggjort planer om endnu et Ruby-hotel i Geneve, der skal slå dørene op i starten af 2022. Hotellet får adresse midt mellem byens to shopping-gader, rue du Marché og rue de Rhône. Det er kun 200 meter fra søen og få minutter fra den historiske bydel.

Ruby Hotels
Ruby Lilly ligger i München. Foto: PR.

Wien-hotel udvides med større værelser til længere ophold

Også i Østrig er der udvidelser på tegnebrættet. Her bliver det eksisterende hotel Ruby Lissi, der åbnede i hjertet af Wiens historiske centrum i 2017, udvidet med 64 nye værelser. Inklusive den større værelsestype “RESIDENT”. Resident-værelserne er skabt til rejsende, der ønsker at bo på hotellet i længere perioder, og tilbyder derfor større garderobe, lille køleskab, kaffemaskine og adgang til køkken og loungeområde på øverste etage. Samtidig får hotellet, der har til huse i et tidligere kloster fra det 18. århundrede, en tagterrasse og yderligere en bar. Projektet forventes færdigt i slutningen af 2021.

Første Stuttgart-projekt samler hotel og kontorfællesskab

Samtidig har hotelgruppen netop annonceret åbningen af sit første hotel i Stuttgart til foråret 2023. Her samler Ruby for første gang hotel og kontorfællesskab under samme tag. Det bliver i det centralt beliggende Gerber-shoppingcenter. Projektet skal huse 153 værelser i forskellige størrelser samt 1.700 kvadratmeter kontorfællesskab. Det nye Stuttgart-hotel, der endnu ikke er officielt navngivet, bliver gruppens tiende projekt i Tyskland. Det er en del af en ambitiøs udviklingsplan, der indebærer i alt 17 nye projekter i 2023.

Det kommende Ruby i Stuttgart er endnu ikke navngivet. Foto: Tomisalv Vukosav.
“Lean luxury” sikrer lavere risiko

Alle hoteller opføres med fokus på det, Ruby Group kalder “lean luxury”: Ved nådesløst at skære alt overflødigt fra, kan Ruby Hotels tilbyde både perfekt beliggenhed og hoteloplevelser af høj kvalitet til en tilgængelig pris. Samtidig skaber forretningsmodellen en fordel for virksomhedens investorer og samarbejdspartnere.

Vi gør luksus mere tilgængeligt ved at begrænse os til et relativt lille areal og skære alt unødvendigt fra. Ligesom man kender fra fx luksus-yachts. Ved hjælp af teknologi planlægger, bygger og organiserer vi os også på en anden måde end traditionelle hoteller. Eksempelvis planlægger og bygger vi på en meget modulær måde, og vi centraliserer og automatiserer så vidt muligt alle de processer, der finder sted “under overfladen”. Herunder også administration og indkøb. Det gør det muligt at tilbyde gæsterne luksus-hoteloplevelser til en tilgængelig pris; og det betyder samtidig lavere risiko for vores samarbejdspartnere. Det er især en fordel i de uforudsigelige tider, vi i øjeblikket befinder os i, forklarer Michael Struck, der er grundlægger af og direktør for Ruby Group.

Læs mere om Ruby Hotels her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.