Rejsehit i 2019. Det bliver svært at vælge mellem de mange spændende steder, som British Airways har på deres liste. Den spænder over 19 forskellige steder, som flyselskabet spår bliver et rejsehit i 2019.
Fra Las Vegas til Osaka over Durban
British Airways’ liste med 19 populære rejsedestinationer for 2019 omfatter alt fra det populære fest-hotspot, Las Vegas, til Osakas spirende land og de romantiske Seychellerne.
Durban er med på listen for første gang og er et must-see for 2019. Beliggende på Sydafrikas kyst ud til Det Indiske Ocean ca. 560 km syd-øst for Johannesburg er Durban en tropisk, urban perle, som byder på eksklusive gæstehuse, trendy barer og stilfulde restauranter med udsigt over det azurblå hav og skønne strande.

Rejsehit i 2019 der ikke ligger så langt væk
For dem, der ikke ønsker at rejse langt væk hjemmefra, anbefaler British Airways Köln og Kos.
Rejsende er altid på udkig efter de bedste rejsetips, så de kan udforske de nyeste og mest hippe destinationer. Top-19 listen har betydning for vores planlægning af nye ruter for det kommende år. Vi er altid på udkig efter nye destinationer rundt om i verden, og vi undersøger, hvor de rejsende planlægger at rejse hen, samt hvilke nye byer, vi skal tilføje til vores verdensomspændende netværk af flyruter, siger Claire Bentley, administrerende direktør for British Airways Holidays, og fortsætter:
Vores rejseeksperter gennemgår en lang række destinationer for at finde de næste must-see steder, og vi har en god blanding af nye og allerede populære destinationer, som vi tror vil være blandt de mest populære i 2019.

Her er listen over de destinationer, British Airways mener er rejsehit i 2019
British Airways Top 19 for 2019:
· Durban
· Pittsburgh
· Osaka
· Marrakesh
· Seychellerne
· Barbados
· Toronto
· Edinburgh
· Sofia
· Salzburg
· Malta
· Köln
· Sydney
· Kroatien
· Kos
· Cancun
· Las Vegas
· Dubai
· Tokyo
Vi har desværre langt fra besøgt alle destinationer på listen, men har blandt andet været i Dubai flere gange. Det kan du for eksempel læse om her.
Tjek afgange og priser på British Airways’ hjemmeside her.