Rejse til Wyoming. I den amerikanske stat Wyoming oplever man nogle af de mørkeste nattehimler i hele landet.
Wyoming har det laveste antal indbyggere af alle amerikanske stater. De få indbyggere betyder mindre såkaldt ”lysforurening” (lys fra bygninger, biler, gadelygter m.m.).
Derfor har man på rejse til Wyoming gode muligheder for at beundre både planeter, stjerner og endda galakser på den mørke nattehimmel.
Vedauwoo er et af de bedste steder på rejse til Wyoming
Blandt de bedste steder at kigge på stjerner er bjergområdet
Vedauwoo, der ligger 2,4 kilometer over havoverfladen – godt 30 km øst for byen Laramie. Stjernekiggere kan også besøge Flaming Gorge National Recreation Area, Red Desert, Pinedale, Fremont Lake og Half Moon Lake. Læs mere om Vedauwoo og de forskellige steder nedenfor.
Rejse til Wyoming med stjernekiggerprogram
Wyomings turistbureau har udfærdiget et fem dage langt stjernekiggerprogram. Det er ikke kun for den ekstra interesserede, for der er også masser af andre former for aktiviteter. Det gælder for eksempel vandreture, fisketure, sejlads og meget andet. Fokus er på Wyoming smukke og spændende natur og vilde dyr.
Dag 1
Man kan begynde med at besøge University of Wyoming i Laramie. Her er der fine programmer tilgængelige for dem, der gerne vil lære lidt mere om stjernekiggeri inden turen går ud i naturen. Her er blandt andet et planetarium med shows, 3D-oplevelser, lasershows og lærerige programmer for de mindste.
Vedauwoo er en afsidesliggende bjergoase uden for Laramie. Her er man omgivet af højdedrag, og det føles nærmest som om, man er under en kuppel. Om natten er det det perfekte sted til stjernekiggeri. I dagslys er området skønt for vandrere og klatrere.
Dag 2
I det sydvestlige Wyoming finder du højdrag, klippeformationer og ørkenklima. Det perfekte sted at opdage stjernebilleder, planeter og andre himmelfænomener på rejse til Wyoming.
Flaming Gorge National Recreation Area hører også med på en rejse til Wyoming
Når det bliver nat er det bare med at læne sig tilbage og nyde, at der ikke er nogen lysforurening lige her. Se stjerneskud om natten og tag på fisketur om dagen. Hvis du da ikke vil ud at vandre. Flaming Gorge National Recreation Area kan det hele.
Red Desert
I The Red Desert er der næsten garanti for klar himmel. Og selvom ørkenen er tør, er den på ingen måde gold. Her er vilde dyr, for eksempel elge og antiloper, som kommer fra Green Mountains i nærheden. The Red Desert er en meget stor naturoplevelse på en rejse til Wyoming.
Dag 3
Besøg Pinedale, som ligger 7.185 fod over havet. Det er et af de bedste steder i Wyoming, hvis man er til stjernekiggeri.
Skyline Scenic Drive
Et roadtrip hører med, når man er på rejse i Wyoming. På denne tur følger du vejen, der ligger parallelt med USA’s 7. dybeste naturlige sø, Fremont Lake. Jo højere, du kommer op, desto mere udsigt får du over Fremont, Half Moon og Soda Lakes, skove og vilde dyr. Man slutter turen ved Elkhart Park.
Dag 4
Opdag galaxer, stjernebilleder, konstallationer og andre himmelfænomener sammen med Wyoming Stargazing. Det er en nonprofit organisation, hvis fornemmeste opgave er at guide og fortælle om Wyomings helt specielle nattehimmel.
Oplev en aften med Wyoming Stargazing i Jackson Hole og området omkring Jackson Hole.
Grand Teton National Park
Der er også fuldt blus på stjernekiggeriet i nationalparken Grand Teton National Park. Her udbyder parken forskellige astronomiprogrammer, og deltagerne kan komme helt tæt på stjernebillederne med teleskoperne i parken.
Yellowstone National Park
Kommer du til Wyoming om vinteren, skal du reservere en Steam, Stars and Winter Soundscapes Tour gennem Yellowstone National Park Lodges. Det foregår om aftenen mellem kl. 18.45 og 21.00 fra december til og med marts. Der er også masser af programmer i parken forår, sommer og efterår.
Dag 5
Det sidste stop på stjernekiggerturen til Wyoming er et sted, der blev berømt gennem en Steven Spielberg-film. Nemlig filmen Nærkontakt af 3. grad. Det er CCSD-planetariet, der er tale om.
The CCSD Planetarium ligger i Gillette, og her kan besøgende opleve mere end 8000 stjerner i det store kuppelteater.
Devils Tower
Når der er fuldmåne, hjælper parkbetjene nattevandrere med at finde steder, man kan kigge på nattehimlen. Her er man på den flade prærie, hvilket er en stor kontrast til de bjergrige områder. Devils Tower er en dramatisk oplevelse om natten. Det er også en spektakulær oplevelse at slutte sin rejse til Wyoming her.
Har du lyst til at se mere om destinationer i Midtvesten, så tjek dette indlæg med nyt fra Det Vilde Vesten ud.
1 Kommentar on “Stjerner i Wyoming”