Prædikanten af Camilla Läckberg

Prædikanten af Camilla Läckberg er en spændende, svensk krimi. Det er den selvstændige fortsættelse af Isprinsessen. I Prædikanten følger vi kriminalbetjent Patrik Hedströms opklaring af mordet på en ung pige. Det er Tanja, der bliver fundet nøgen og mishandlet i en kløft en tidlig sommermorgen.Samtidig med opklaringsarbejdet må Patrik også tage sig af sin gravide kæreste Erica, som var hovedpersonen i Isprinsessen. Hun spiller en mindre rolle i Prædikanten. Erica og Patrik har det godt sammen, men særligt Ericas søster og hendes familie påvirker deres liv i en ikke altid positiv retning.

Patrik og hans kollegaer på politistationen finder hurtigt ud af at det ikke blot er drabet på Tanja, de står for at skulle opklare.

Samtidig med fundet af Tanjas lig,  dukker der nemlig også to skeletter op. Skeletter, der muligvis er ligene af to unge piger der forsvandt på samme måde som Tanja, bare tyve år tidligere.

I Prædikanten forstår Camilla Läckberg at binde forskellige historier sammen. Og på en bedre og mere sikker vis end i debutromanden. Der er spænding til sidste side i denne svenske krimi.

Prædikanten af Camilla Läckberg kan købes hos saxo.com.

Indlægget er oprindeligt udgivet d. 8. oktober 2006. Opdateret d. 3. juni med nyt link.

1 Kommentar on “Prædikanten af Camilla Läckberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.