Geneve i december måned

Danskere, der besøger schweiziske Geneve i december måned, kan ud over en række hyggelige julemarkeder og charmerende julestemning også glæde sig til forskellige arrangementer.

Julemarked i Carouge

Eksempelvis afholder den italienske bydel Carouge den 9.-10. december sit populære julemarked, hvor man kan gå på julegavejagt blandt adskillige lokale producenter. I samme weekend fejres den årlige event Fête de L’Escalade, der er en af de ældste
traditioner i Geneve, og som både inkluderer parader, bål og sange.

Læs mere om julemarkedet her.

Geneve i december måned
Bydelen Carouge i Geneve i december måned. Foto: PR
Humoristisk juletradition i Geneve i december måned

Festlighederne markerer, at man i år 1602 fik afværget et truende angreb fra hertugen af Savoyen. En anden af Geneves juletraditioner har lidt mere humoristisk karakter: Søndag den 16. december kan besøgende overvære – eller deltage i – det traditionsrige Winter Cup, hvor mere end 1.800 viljestærke sjæle kaster sig ned i
Genevesøens kolde vand klar til at svømme om kap – iklædt julemandskostume! Og det er altså koldt i Geneve i december måned.

Det er 80. gang Winter Cuppen bliver afholdt, og du kan læse mere om den her.

Ganske få timers kørsel fra Geneve ligger i øvrigt franske Samoens, som vi besøge for få år siden. Vi har skrevet lidt om det hotel, vi boede på i denne lille, franske by. Læs omtalen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *