Det litterære Storbritannien: Jane Austen

Oplev Jane Austens England. Klæd dig i fabelagtige kostumer, drik te med Mr. Darcy og lær, hvordan du danser på elegant Regency-facon. Du vil snart opdage, hvorfor Jane Austen og hendes bøger har inspireret film og dramaserier, og også har fået en hel hær af hengivne fans.

Chatsworth House and grounds, Derbyshire, England © VisitBritain / Martin Brent

Bath, England

Klæd dig som Jane Austen

Oplev Jane Austens England ved den årlige Jane Austen Festival, hvor du kan deltage i paraden iført kostume, som er mage til de kjoler, Jane Austen og hendes kvindelige figurer gik med. Fra den svævende Regency-kjole med den tydelige udskæring lige under brystet til silke-pompadourer. Altså snøretasker, som rummede en rigtig ladys vigtigeste fornødenheder. Festivalen har en pudsig verdensrekord: ”Største samling af mennesker klædt i Regency-kostumer”.

Jane Austen boede i Bath fra 1801 til 1806. Derfor er det et af de gode steder, hvis du vil opleve Jane Austen. Meget af det, hun skrev, var baseret på hendes tid her. Bath er klassificeret som UNESCO-verdensarv og er med sin ny-klassiske arkitektur hugget ud af gylden Bath-sten. Det er mere eller mindre uforandret siden Austens tid.

Bath ligger 90 minutter med tog fra London.

Læs mere hos Visit Britain her.

Bath Abbey © VisitBritain / Joanna Henderson

Drik te med Mr. Darcy

Bath, England

Oplev Jane Austens England i Regency Tea Room – en del af Jane Austen Centre. Det er det perfekte sted at opleve afternoon tea, som Jane og hendes heltinder indtog den.

Bestil den populære ”Tea with Mr Darcy”. Den inkluderer fingersandwich, en varm scone serveret med Dorset clotted cream, syltetøj og en kande te. Og hold øjnene åbne! Hvem ved, måske du får et glimt af den utrolig flotte gentleman i egen person.

Besøg i Tea Room er gratis, men det er billetprisen værd også at tage en tur gennem centret. Ud over en voksstatue af Jane Austen i naturlig størrelse, fremstillet af en af politiets rekonstruktører, finder du også periodekostumer, du selv kan prøve.

Før du springer på toget hjem, er det klogt at få noget med at bide i, så køb en Bath Bun med sukker fra Sally Lunn’s. De skal ifølge rygterne have været en af forfatterens foretrukne snacks.

Bath ligger 90 minutter med tog fra London.

Jane Austen’s House Museum © VisitBritain / Daniel Bosworth

Besøg Jane Austens hus

Hampshire, England

Jane Austen tilbragte de sidste otte år af sit liv i Chawton, en landsby i Hampshire mellem Winchester og London. Det var her hun skrev flere af sine modne værker for eksempel ”Kærlighed og svaghed” og ”Emma”, og hun reviderede desuden flere af sine tidligere værker.

Hardcorefans betragter nærmest Jane Austen House Museum som hellig grund. Men også for besøgende, der ikke er kendt med Austens forfatterskab, er det en fascinerende oplevelse at se hendes hjem fra det tidlige 19. århundrede i en idyllisk landsby. Jane Austen blev begravet i Winchester Cathedral i nærheden; en høj, gotisk bygning, som også er et besøg værd.

Der afgår regelmæssigt tog fra London Waterloo til Alton i Sydøst-England, hvor huset ligger. Turen tager 1 time og 15 minutter.

Bo i en ”Stolthed & Fordom”-cottage

Chatsworth, England

Store dele af BBC-versionen af ”Stolthed & Fordom” (1995) med Colin Firth blev optaget på Chatsworth-ejendommen i Derbyshire. Hertuginden af Devonshire har for nylig renoveret ejendommens Gardener’s Cottage til udlejning, og hun har stylet indretningen, så den passer til tv-serien. Her får gæsterne en fornemmelse af, at Jane Austen selv kan komme gående hvert øjeblik. Mens du er her, kan du besøge huset og haven på Chatsworth. Anskaf dig et National Trust Touring Pas, så får du ubegrænset adgang til mere end 300 utrolige hjem, haver og slotte i hele Storbritannien.

Hytten har plads til seks overnattende gæster, og har elegante pejse, badekar med løvefødder og himmelsenge.

Du kan tage toget nordpå fra London St Pancras til Sheffield – en tur på 2 timer – før du tager bussen fra Sheffield Interchange (lige over vejen), som kører direkte til ejendommen.

For at bestille hytten se her.

Chatsworth House and grounds, Derbyshire, England © VisitBritain / Martin Brent

En tur i forfatterens fodspor

Lyme Regis, England

Det er kendt, at Jane Austen besøgte Lyme Regis, en smuk kystby på den engelske sydkyst, mindst to gange. I breve til søsteren Cassandra skrev hun begejstret om sine vandringer langs vandet. Janes oplevelser her er tydelige i ”Kærlighed og svaghed” – nok den mest selvbiografiske af alle hendes romaner.

Literary Lyme arrangerer gåture i Jane Austens fodspor (varer ca. 90 minutter) i byen hele året. Du ser bl.a. trappen, hvor hovedpersonen Louisa Musgrove angiveligt faldt på den berømte havnemur, og du kan nyde den samme forfriskende, vandsprøjtende udsigt, som forfatteren også gjorde.

Lyme Regis ligger i Sydvest-England, en 2-timers tur fra Bath med bus og tog.

Oprindelig artikel om Jane Austens England kan læses her.

2 Kommentarer on “Det litterære Storbritannien: Jane Austen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.