Ondt blod af Arne Dahl

Ondt blod af Arne Dahl er bog nummer to om A-holdet, et team af særligt udvalgte politifolk i Stockholm. De skal opklare særlige forbrydelser, som de almindelige politikredse ikke kan eller vil opklare.Misterioso var den første, og den er omtalt her. Politimanden Paul Hjelm er en slags hovedperson. Det er da også ham, der sammen med den eneste kvinde på holdet, Kerstin Holm, bliver sendt til USA.

Her skal de indsamle oplysninger om den amerikanske seriemorder, man mener, er rejst ind i Sverige. Seriemorderen, Kentucky-morderen, har angiveligt myrdet en svensk litteraturkritiker i Newark lufthavnen. Efterfølgende har han benyttet litteraturkritikerens billet til selv at rejse til Sverige.

Panikken breder sig, og A-holdet må tage alle midler og ressourcer i brug, for at stoppe morderen. Men inden længe finder man ligene af de første svenske ofre, og Paul Hjelm og Kerstin Holm må afsted til USA for at tale med den mand, der havde sagen mens den kørte i USA.

Sagen bliver mere og mere indviklet, men dog ikke så indviklet at læseren ikke kan følge med. På et tidspunkt kører det næsten lidt for let og med lidt for letkøbte løsninger. Nogle af personerne, der på den ene eller den anden måde kommer ind i sagen,  bliver ikke rigtigt bliver ført helt til dørs. Man spørger sig selv, hvad de pågældende personer egentlig skulle i historien til at begynde med.

Men når det er sagt, er det en fin krimi, som giver lyst til at læse de øvrige i serien.

Ondt blod af Arne Dahl kan købes hos saxo.com.

Indlægget er oprindeligt udgivet den 10. december 2007. Opdateret med nye links den 15. juli 2020.

4 Kommentarer on “Ondt blod af Arne Dahl

  1. Hej Louise!

    Ser du er gået i gang med Arne Dahl, jeg har læst dem alle – og der er kommet 9 (den 9. er lige kommet) – og jeg synes at de er gode 🙂

    Vil bare lige ønske dig og dine kære en glædelig jul…

    Mange hilsner
    Birthe

  2. Kære Birthe,

    Mange tak for juleønsket! Jeg er nu endelig hjemme igen efter en lille juleferie på landet, og det er altid rart – især at komme tilbage til sin computer ;o)

    Jeg havde ønsket mig de manglende Arne Dahl bøger til jul, men fik ikke nogen, så nu må jeg ud og købe dem selv, hvilket jeg nok ikke gør på en gang, men sådan lidt efter lidt. Jeg har de to første, og dem har min søster lige lånt. Nu må vi så se hvad hun synes om dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.