Mariposa Grove i Yosemite åben igen

De enorme sequoia-træer (rødtræer) i Mariposa Grove i Yosemite National Park er åben igen efter at have været lukket i tre år.

Mariposa Grove har været lukket for restaurering i flere år, fra juli 2015 for at være nøjagtig, men nu er Mariposa Grove åben igen.

Her finder besøgende omkring 500 af de kolossale sequoia-træer, der på dansk kaldes rødtræer (eller redwoods, selvom det ikke er særlig dansk). Disse træer hører til blandt nogle af de største, levende vækster i verden, og så er de tilmed ældgamle.  Det ældste sequoia-træ i Yosemite er omkring 3.000 år gammelt.

Mariposa Grove
Enorme redwood-træer i Mariposa Grove, der netop er åbnet for besøgende igen. Foto (c) Yosemite Mariposa County.

Under restaureringen af parken har der været fokus på at give de besøgende en mere fredfyldt oplevelse. Man skal for eksempel ikke længere parkere mellem træerne. I stedet begynder et besøg i dag ved det nye velkomstcenter, der ligger ved parkens sydlige indgang.

Her kan de besøgende blandt andet opleve tværsnit gennem nogle af de gamle træer, der er faldet til jorden. Fra velkomstcenteret er der shuttlebusser til selve Mariposa Grove.

Stierne i parken er ikke længere belagt med asfalt, men med naturmaterialer. Svævende gangbroer af træ leder gæsterne henover steder, der skal passes ekstra godt på. Det gælder for eksempel der, hvor man kan se træernes rødder. Der er også en ny sti, som leder gæsterne til de berømte Grizzly Giant og California Tunnel Tree.

Mariposa Grove
Der er noget at opleve for hele familien i Mariposa Grove. Foto (c) Yosemite Mariposa County.

Californien er en stor stat, og vi har besøgt den flere gange. Vi har blandt andet kørt på Highway 1, som du kan læse om her. Vi har besøgt nogle af de lidt nordligere beliggende småbyer, for eksempel Bodega Bay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.