Maltas første Michelinstjerner. Den 26. februar 2020 lancerede Michelin den første Michelin-guide til Malta. Ved den lejlighed annoncerede man dermed modtagerne af de første 3 Michelin-stjerner på øen. Den nye Michelin-guide fremhæver blandt andet de utrolige restauranter, køkkenets alsidighed og madlavningsfærdighederne på de maltesiske øer Malta, Gozo og Comino.
Maltas kulinariske scene har talenter, der fortjener at blive opdaget af foodies over hele verden. Som middelhavsø er Malta en meget attraktiv kulturel destination. Her er et unikt køkken, der smukt kombinerer europæiske påvirkninger med lokale traditioner, siger Gwendal Pullennec, International Director hos Michelin.
Malta ligger i hjertet af Middelhavet og etablerer sig nu som en gastronomisk destination. Her serverer man en bred vifte af retter, påvirket af de mange nationaliteter, der tidligere har boet her. For at beskytte ørigets lange og forskelligartede kulinariske historie, har Maltas officielle turistmyndighed, Malta Tourism Authority, arbejdet for at fremme lokal og bæredygtig gastronomi. Vel at mærke gastronomi, der gør brug af traditionelle metoder på en moderne og levende restaurantscene.
Malta Tourism Authority glæder sig over den første udgave af Michelin-guiden til Malta, som fremviser modenheden af vores kvalitetsrestauranter. At spise ude er en stor del af ferieoplevelsen, og med den stigende interesse for oplevelser, der relaterer sig til mad, bliver det endnu vigtigere for Malta at opretholde den høje standard i udbuddet af gastronomi. At øen nu har de første restauranter med en Michelin-stjerne, er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, siger Gavin Gulia, talsmand for Malta Tourism Authority.
Hvem modtog så Maltas første Michelinstjerner?
Modtagerne af de første Michelinstjerner på Malta er:
• De Mondion – Chef Kevin Bonello
• Noni – Chef Jonathan Brincat
• Under Grain – Chef Victor Borg
Læs mere om de restauranter, der er nævnt i Malta Michelin Guide her.
Om Malta
Malta ligger midt i Middelhavet og omfatter desuden øerne Gozo og Comino. Størstedelen af landets besøgende rejser hertil på grund af øens interessante historie og kulturarv såvel som sol og strand, gode muligheder for aktiv ferie. Herunder bl.a. dykning, kajak, cykling, vandring – samt en lang række events hele året igennem. Rejsemålets mange muligheder og milde klima gør Malta attraktivt for en bred gruppe af rejsende – hele året rundt.
Flyveturen direkte til Malta fra København er på 3 timer og 15 minutter og fra Billund 3 timer og 20 minutter.
Vil du læse om madkultur et andet sted, så tjek vores artikel om Macao her.
2 Kommentarer on “Maltas første Michelinstjerner”