Traditionelle Halloween-opskrifter

Mad til Halloween. I Irland, der er Halloweens hjemland, er den populære højtid forbundet med en række bestemte madretter. Og faktisk er de traditionsrige retter alle vegetariske, da Halloween traditionelt blev fejret lige efter den overståede høst af bl.a. roer, æbler, kartofler og nødder.

Traditionerne og ritualerne omkring Halloween går mere end 3000 år tilbage til oldtidsfestivalen Samhain. Den markerer begyndelsen på den kolde og mørke vinter.

Festlighederne havde til formål at skræmme onde ånder, som man på denne årstid mente kunne rejse mellem de levendes og dødes riger. Samtidig var det lige omkring afslutningen på høstsæsonen. Derfor var den mad, der blev serveret til højtiden især bestående af roer, æbler, kartofler og nødder. Da Samhain blev fusioneret med den kristne Allehelgensaften til Halloween – oprindeligt dagen før allehelgensdag – blev Halloween desuden en dag associeret med faste.

Derfor er traditionel, irsk mad til Halloween vegetarisk. Højtiden blev fx fejret med kartoffelretter som fx colcannon, der er en slags kartoffelmos med kål og løg.

Mad til Halloween
Retten colcannon, der minder om kartoffelmos. Foto: PR.

Af andre populære spiser kan nævnes fadge-æblekager, frugt, nødder og såkaldt barmbrack-brød. Barmbrack-brødet er brød med frugtstykker i. Og alt efter hvad man finder i sin skive, kan man spå om sin fremtid. Eksempelvis kan der være gemt en ring (hvilket betyder bryllup), en mønt (for velstand) eller et stykke stof (symbol for fattigdom eller uheld) i brødet. Alle i familien får en skive brød og så gælder det om at være forsigtig, når man tygger sig igennem den.

Æbler associeres med Halloween og mad til Halloween

Æbler har også altid været associeret med Halloween. Dog må de ikke plukkes lige inden Halloween, da man i fortidens Irland mente, at feerne (púca) så ville spytte på dem natten inden fejringen. I gamle dage spiste man æbler efter hovedretten. Og lod skrællen falde på gulvet i håb om, at den ville vise forbogstavet på ens udkårne. Mange lavede også konkurrencer, hvor det gjaldt om at fange æbler i en tønde eller et bassin med vand. Ligesom man kender fra diverse festligheder i dag. I nutidens Irland bruges æbler i vid udstrækning i Halloween-kager og -tærter.

Æbler, Irland og Halloween hører sammen. Foto: PR.

Opskrifter

Se opskriften på barmbrack-brød og Colcannon her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.