Kroatien Istrien Rab

Kroatien er med sit centraleuropæiske nord og sin fascinerende og afslappede middelhavskyst et af Europas mest attraktive turistmål.

For turister der søger en kombination af uspoleret natur og rig historie og kultur, er Istrien stedet at besøge lige nu. Valamar Hotels & Resorts giver dig her en liste over, hvor du som minimum skal hen, når du besøger Istrien – Den største halvø i Adriaterhavet.

1. Rabac

Rabac er kendt som ‘Adriaterhavets perle’ grundet sine hvide stenstrande, frodige planteliv og sit krystalklare turkise hav.
Mens det er det ideelle sted for familieferier i sommermånederne, er der en bred vifte af aktiviteter om foråret og efteråret, der henvender sig til de aktive og sporty turister samt afslapning til de ældre besøgende.
Vandre- og cykelstier pryder de store fyrreskove og kyststierne, der grænser op til det azurblå vand i Adriaterhavet.
Et godt tip er at bo på Valamar Collection Girandella Resort, der tilbyder tre typer indkvartering både til familieferien, par-ferien eller luksusferien i deres V-level villaer. Fra maj til september er Rabac vært for en række festivaler og parader, der i høj grad kan give et lokalt indblik i byens seværdigheder, musik og gastronomi.
Kroatien Istrien Rabac
Rabac Beach i Istrien, Kroatien. Foto (c) Valamar Hotels / PR Atlantic Link.

2. Labin – i Rabac

Middelalderbyen Labin i Kroatien ligger på en bakketop med udsigt over Rabac. Labins spændende kultur og arkitektur understøttes/understreges af byens mange kunstgallerier, og de lokale unge, der samles på de hyggelige kaffebarer rundt omkring i den gamle bydel.
Et godt tip er at opleve en inspirerende og informativ olivenolie-smagning med lokalt produceret olivenolie på Art Gastro Gallery Negri.
Og hvis du virkelig vil opdage en skjult perle, skal du spise frokost på Kastel Pinata – en familieejet ejendom på landet med få værelser til udlejning, lokal mad og ægte landsbyidyl.
Kroatien Istrien Labin
Ren middelalder i Labin. Foto (c) Valamar Hotels / PR Atlantic Link.

3. Poreč

Poreč ligger på Istriens vestkyst og har længe været et af Kroatiens mest populære turistmål.
Terracotta-tagfliserne og de smalle gader i den historiske bydel kombineret med moderne infrastruktur giver de bedste betingelser for en kroatisk ferieoplevelse man sent vil glemme med både strand, sport og kultur.
På strandene i Porec flager man med blåt, hvilket betyder perfekte forhold for vandsport, mens det lokale middelhavskøkken lokker med egnens specialiteter, og landsbyerne forbløffer og imponerer med smuk arkitektur, som for eksempel katedralen Basilica, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

4. Øen Rab

Øen Rab ligger i det sydlige hjørne af Kvarner-bugten og er kendt for sin naturlige mangfoldighed.
Her er den ene side af øen nemlig ét stort bjerglandskab, mens den anden er dækket af fyrreskov.
Øen har mere end 30 strande, der tæller smukke sandstrande, ideelle til familieferier, samt de mange skjulte bugter, som man kan få for sig selv.
Der er altid noget at lave på Rab: Cykelture, kajakroning og besøg i de mange kirker, slotte og nærliggende landsbyer.

5. Øen Krk

Krk Island, der er dækket af tæt grøn bevoksning langs øens Middelhavskyst, er let tilgængelig via broen Krk Bridge.
Øen ligger i Kvarner-bugten, og er kendt for sine mange sommerevents, krystalklare vand og uberørte strande.
Tag på cykeltur og oplev Krks smukke landskab, besøg Det Franciskanske Kloster på den lille ø Košljun og glem ikke at besøge middelalderbyen Vrbnik omgivet af vinmarker og olivenlunde.
Hvis du er til camping, skal du forkæle dig selv med en 5-stjernet ferie på Krk Premium Camping Resort beliggende nær Krks gamle bydel. Det er den første 5-stjernede og økologiske familie-campingplads i det kroatiske Adriaterhav, og her tilbyder man glamping i luksuriøse telte.
Kroatien Istrien Krk
Krk er en ø, som man kommer til via Krk Bridge. Foto (c) Valamar Hotels / PR Atlantic Link.

Sådan kommer du til Istrien i Kroatien

– Besøg Istrien via Pula Airport, den største internationale lufthavn i Istrien. Pula Lufthavn ligger kun 5 km væk fra byens centrum, så du kan nemt komme dertil med taxa, bus eller organiseret transport.
– Besøg Istrien via Rijeka Airport, der ligger på øen Krk nær byen Omisalj.
– Ankom til øen Rab på 15 minutter med færge fra Stinica på fastlandet. Se alle færgemuligheder her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *