Kleopatra 7. Sex. Glamour. Magt. Intriger. Død. Det er Ægyptens sidste dronning, Kleopatra 7., det handler om. Men hvem var hun egentlig, denne skandaleramte kvinde, der ikke blot besnærede én magtfuld romer men to?
Var hun smuk og forførende? Var hun en beregnende kvinde, for hvem magt i sidste ende betød alt?
Kleopatra, der ikke var »rigtig« ægypter, men af makedonsk/græsk slægt, arvede den ægyptiske trone efter sin far, Ptolemæus d. 12. Egentlig var hun kun dronning. Hendes broder-husbond, Ptolemæus d. 13., var den virkelige hersker.
Men han var kun et barn, og Kleopatra, som var omkring 18 år, blev hurtigt den reelle magthaver, hvilket ikke var en udelt fornøjelse. Broderens værger forsøgte at skille sig af med hende.
Ægypten hang i laser, landet var forgældet og afhængigt af det ekspanderende romerrige. Og samtidig havde Kleo enorme ambitioner på sit lands vegne.
Kleopatra 7. blev Julius Cæsars elskerinde
Romerne var også ambitiøse, og gik efter verdensherredømmet. Kleopatra tænkte strategisk, og det lykkedes hende at blive Julius Cæsars elskerinde. Sammen kunne de nu planlægge den gradvise overtagelse af magten i både Ægypten og Rom.
Meningen var, at de skulle regere verden som konge og dronning. Denne tanke faldt absolut ikke i god jord. Situationen blev mere og mere usikker. Rom ulmede og gærede, noget var under opsejling, og republikkens dage var talte. Kleopatra 7. var ikke synderligt populær nogen steder, og det hele endte med at Cæsar blev myrdet den 15. marts 44 f. Kr.
Kleopatra måtte drage tilbage til Ægypten med uforløste drømme. Nu var det formentlig blot et spørgsmål om tid, inden Ægypten blev indlemmet i romerriget. Men også denne gang fandt Kleopatra på råd før spillet var omme. Hun forførte den romerske soldat Markus Antonius. Sammen med Cæsars arving, Oktavian, sad han på magten i Rom.
Nye drømme om verdensherredømmet
Nu begyndte drømmene igen, og de var ikke blevet mindre. Kleopatra og Markus Antonius, skulle, som de direkte efterkommere af de gamle ægyptiske guder, regere verden.
Alexandria, Kleopatras hjemby, ville igen blive verdens navle. Det gik godt i nogen tid, men Kleopatra 7. og Antonius var på tynd is. Oktavian, som Antonius og Kleopatra i begyndelsen ikke regnede for andet end en stor dreng, var på ingen måde tilfreds med tingenes udvikling.
Efter en skammelig smædekampagne mod Antonius og hans østerlandske dronning, som Oktavian hånligt kaldte Kleopatra, kom det til et åbent opgør.
Ægypten blev romersk
Ved et søslag i Adriaterhavet i år 31 f. Kr. lykkedes det Oktavian og den romerske flåde at slå Kleopatra og Markus Antonius, som dog begge nåede at flygte til Alexandria.
Året efter havde begge begået selvmord, ydmygede af Oktavian, som kort tid efter blev romerrigets første kejser, nemlig Augustus. Ægypten blev en del af det store romerrige, og mistede al politisk indflydelse i de næste mange hundrede år.
Billedet ovenfor er fra Alexandria, som ser noget anderledes ud i dag end den gjorde på Kleopatras tid.