Bog: Kent Weeks; Treasures of Luxor and Valley of the Kings

Kent Weeks guidebog til Luxorområdet er uundværlig for enhver ægyptensinteresseret, enten man står over for en rejse dertil eller ej. Da Kent Weeks efter mange år i Ægypten ved hvad han taler om, er teksterne til de forskellige seværdigheder virkelig gode og let tilgængelige. Og det uden at de på noget tidspunkt bliver indforståede, tørre eller uvedkommende.

Kent Weeks guidebog gennemgår alle de store sites i Luxorområdet, og der er ikke sparet på fotografierne, som er meget flotte. Alle de store templer er beskrevet, sammen med adskillige grave i Kongernes Dal, Deir el-Medina og Dronningernes Dal. Men også emebdsmandsgravene samt de større templer uden for Luxor bliver grundigt gennemgået.

Bogen er derfor velgenet for den interesserede rejsende, der gerne vil vide lidt ekstra om det gamle Ægypten. Der findes mange andre glimrende guidebøger om landet, men Kent Weeks guidebog handler specifikt kun om Luxorområdet.

Bogen har et handy format, om end den måske er en smule tung. Men på tur på Vestbredden i Luxor slæber man alligevel rundt på vandflasker og hvad man ellers skal bruge. Så en guidebog fra eller til gør næppe nogen forskel.

Den kunne tidligere købes for under 200 kr. inkl. porto og moms hos den engelske afdeling af Amazon.  Det ser dog ud til, at den pt ikke er tilgængelig.

Læs også om Epigraphic Survey i Luxor her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.