Karnaktemplets Open Air Museum

Karnak Open Air Museum. Karnaktemplet, der er det største tempelkompleks i Ægypten, blev bygget over flere tusind år. Konger kom og gik. Hver især satte de i ca. 2000 år deres præg på templet.

Det var ikke udsædvanligt at en ny konge rev en tidligere konges monumenter ned for at få plads til sit eget nybyggeri. Efterfølgende kunne man bruge de gamle bygningsblokke som fyld i sit eget tempelbyggeri.

Når arkæologer finder disse blokke – og det har man gjort flere gange – kan det undertiden være muligt, at samle bygningerne igen som de stod inden de blev revet ned og brugt som fyldmateriale.

I området Karnak Open Air Museum (som ligger til venstre gennem den første gård efter man er gået igennem den første pylon), er det derfor muligt at se adskillige kapeller og andre bygninger, som er fundet som store puslespil andre steder i templet og genopført her.

De mest kendte bygninger er Sesostris I’s (1954 – 1909 f. Kr.) Hvide Kapel og Hatshepsuts (1473 – 1458 f. Kr.) Røde Kapel.

Bagerst i området er man ved at genopbygge en del af Thuthmosis IV’s (1401 – 1391 f. Kr.) tempel. Blokkene blev fundet ved 4. pylon inde i den centrale del af templet.

Centre franco-égyptien d’étude des temples de Karnak (CFEETK) har et meget stor database med billeder og grundige beskrivelser af bl.a. Thuthmosis IV’s tempel (og meget andet fra Karnaktemplet), som kan ses her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.