Hemmelighedernes Hus af Ann-Marie MacDonald

Hemmelighedernes hus. Måske er det et spørgsmål om at læse den rette bog på det rette tidspunkt. Eller måske er dette ‘bare’ en fantastisk godt skrevet dyster historie. Måske en kombination. Hemmelighedernes Hus var, på trods af en gennemgående dyster tone, meget svær at lægge fra sig. Det er bestemt ikke en lystlæsningsbog. Det er en svær, kompleks og tankevækkende historie om en uheldig og meget dårligt fungerende familie i begyndelsen af det 20. århundrede.

Man bliver, på de første sider, forledt til at tro, at bogen kunne udarte sig til en sød kærlighedshistorie. Det må man dog som læser lægge fra sig ret hurtigt, for det er det på ingen måde. Hemmelighedernes hus handler om en familie og dennes mildest talt syge liv.

Der er ikke meget kærlighed mellem faderen og moderen. Moderen er i begyndelsen af bogen ikke andet end en pige på 13 år. Hendes familie slår hånden af hende, da hun gifter sig med den lidt ældre mand. Mandens familie er døde.

Romanens hovedhistorie kredser om døtrene

Sammen får de fire døtre. De vokser op og bliver fire meget forskellige kvinder, og mens dette ikke kun er deres historie, kredser romanens hovedhistorie om dem.

Hemmelighedernes Hus er som sagt ikke nogen glad bog, men det er heller ikke en ubetinget ulykkelig historie, dertil er der alt for meget sort humor mellem linjerne hele vejen igennem bogen.

Det kan føles svært at få fat på den skjulte dagsorden i bogen i begyndelsen, men det kommer til at stå tydeligere jo mere man læser.

Hemmelighedernes Hus er et fantastisk stykke litteratur, der fortjener at blive en moderne klassiker.

Se mere om bogen hos saxo.com. Her kan den købes billigt som brugt bog.

Indlægget er oprindeligt udgivet d. 24. juli 2006. Det er opdateret d. 3. juni 2020 med nye links, rettelser af mindre fejl mm.

2 Kommentarer on “Hemmelighedernes Hus af Ann-Marie MacDonald

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.