Gasolin’ i børnehøjde i efterårsferien

Gasolin’ for børn. Museet RAGNAROCK inviterer til “Det bedste til mig og mine venner” i efterårsferien – feriesjov for hele familien, alle hverdage i uge 42.

Har du endnu ikke fået lavet din egen Gasolin’-t-shirt eller et penalhus med det ikoniske vingelogo? Så kan det betale sig at tage en tur på RAGNAROCK i efterårsferien, hvor Gasolin’-merchandiseværkstedet slår dørene op en sidste gang med Gasolin’ for børn.

Kickstart din efterårsferie med et familiebesøg på RAGNAROCK, hvor du kan komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde.

Med en legesyg tilgang, hvor alle børn og deres voksne kan være med, skal vi på fornavn med Kim, Franz, Søren og Wili og sammen høre de fedeste numre, quizze og køre rundt på verdens største pladespiller.

Lav dit eget Gasolin’-merchandise

I værkstedet kan I bagefter lave jeres eget personlige Gasolin’-merchandise og tage det fedeste minde med hjem – alt imens anlægget selvfølgelig spiller Langebro, Rabalderstræde og alle de andre kendte Gasolin’ sange.

Du kan læse om efterårsferie-aktiviteterne på RAGNAROCK og på ROMUs andre besøgssteder samlet her.

TID, PRIS, STED

Den 12.-16. oktober kl. 11.00-15.00

Rundvisning kl. 11.00-11.45
Værksted kl. 12.00-15.00

Entré 110 kr. Omvisningen er gratis, når entréen er betalt.
Børn 0-17 år gratis. Materialepris i værkstedet afhænger af valg af merchandise.

Billetter til familierundvisningen skal købes på forhånd via Billetto.dk (110 kr. + gebyr for voksne, børn er gratis).

OBS: Begrænset antal pladser.

Mere efterårsferie her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.