Game of Thrones Studio Tour. Udforsk HBO’s populære, prisvindende serieunivers, når den officielle Game of ThronesTM Studio Tour åbner i Irland den 4. februar 2022.
Warner Bros. Themed Entertainment og Linen Mill Studios har nu offentliggjort, at den længe ventede officielle Game of Thrones Studio Tour åbner for besøgende den 4. februar 2022. Turen ligger ved det oprindelige optagelsessted i Banbridge i Nordirland. Her bliver fans transporteret ind i hjertet af Westeros, hvor de kan se fantastiske billeder, fængslende kulisser, originale rekvisitter og kostumer samt flere bag-kulisserne-elementer fra den populære hitserie.
Billetter og gaveoplevelser har været til salg siden 1. december 2021 her.

Det nye 10.000 kvadratmeter store interaktive univers giver fans mulighed for at opleve en lang række originale kulisser, kostumer og rekvisitter. Formålet er at bringe besøgende tættere på de syv kongeriger end nogensinde før. Her kan man træde ind i den ikoniske Great Hall i Winterfell, hvor Jon Snow blev udråbt til “King in the North”. Man kan se Daenerys Targaryens imponerende Dragonstone-trone. Og man kan kigge nærmere på utrolige rekvisitter, våben og visuelle effekter og lære mere om det håndværk, der har været med til at vække GOT-universet til live på skærmen.
Den fordybende og sansebaserede oplevelse bruger banebrydende design og teknologi for at vække Westeros til live. Gæsterne bliver ført gennem både King’s Landing, Winterfell, Dragonstone, The Wall og landene udenfor.
Det siger folkene bag
– Vi er ekstremt glade for at kunne åbne dørene til den første Game of Thrones Studio Tour nogensinde i Linen Mill Studios. At vide, man er samme sted som dér, hvor nogle af seriens mest mindeværdige momenter er filmet, er en utrolig følelse. Vi ved, at fans af serien vil føle det samme. Særligt når de ser den store detaljerigdom i kulisser, kostumer og rekvisitter tæt på, med egne øjne. Det siger Peter van Roden, Senior Vice President of Warner Bros. Themed Entertainment.
– Vi er glade for at bekræfte den 4. februar 2022 som åbningsdato for Game of Thrones Studio Tour i Linen Mill Studios. Denne særlige og unikke oplevelse er skabt for at bringe showet til live som aldrig før. Vi glæder os til at byde fans og besøgende fra nær og fjern velkommen. Det sker, når vi slår dørene op – og begynder et nyt kapitel i Game of Thrones-historien her i Nordirland. Efter mange år som et lukket filmstudie er det nu tid til at invitere fans fra hele verden til at træde ind i de syv kongeriger. Her kan de skabe deres egen personlige rejse gennem Westeros her i Linen Mill Studios. Det siger Andrew Webb og David Browne, Executive Directors hos Linen Mill Studios.
Spændte på åbning af Game of Thrones Studio Tour
– Vi er rigtig spændte på åbningen af Game of Thrones Studio Tour i Linen Mill Studios. Det giver seriens fans en helt særlig anledning til at booke en rejse til Nordirland i 2022 og fremefter. Igennem de seneste ti år, har Nordirland budt velkommen til fans fra hele verden, der kommer hertil for at se “det virkelige Westeros”. Med dets fantastiske landskaber, kystlinjer og bjerge, der har spillet en rolle i nogle af seriens mest mindeværdige scener. Med nem adgang til Dublin og Belfast giver den nye Game of Thrones Studio Tour fans en fantastisk mulighed for at komme bag kulisserne og fordybe sig i kulisser, rekvisitter og kostumer, der har været anvendt i serien. Det vil vække de syv kongeriger til live – der hvor det hele begyndte. Sådan siger Niall Gibbons, Chief Executive of Tourism Ireland.

Sikkerhed
Sikkerhed for gæster og personale er af højeste prioritet hos Game of Thrones Studio Tour. For at sikre, at alle gæster kan nyde oplevelsen under sikre forhold, er der indført afstandskrav og hygiejnetiltag. Se mere her.
HBO’s hitserie Game of Thrones har været vist i over 207 lande og områder med rekordsættende anmeldelser. Igennem otte sæsoner blev serien en af de største og mest ikoniske i tv-historien. Efter at have fejret “The Iron Anniversary” i april 2021, der markerede ti år siden den første episode fandt vej til skærmen, fortsætter Game of Thrones med at engagere passionerede fans med spin-off serien House of Dragon, der forventes at få premiere på HBO og HBO Max i 2022.
Mere om Irland, så se her.