Efterårsferie på malerisamlingen

For børn på Nivaagaard. Nivaagaards Malerisamling inviterer børn og deres familier til efterårshygge på museet – med åbent tegneværksted, familieomvisning og besøg i Ringovnen. Traditionen tro byder ugen også på croquisundervisning til de voksne og gratis introduktion til museets to aktuelle ‘Historier om mødre’ og ’Danh Vo præsenterer’.

Tirsdag 13. oktober
kl. 11-14: Åbent tegneværksted – Vi tegner familieportrætter

I forbindelse med efterårsferien og særudstillingen ‘Historier om mødre’ er der åbent tegneværksted på museet, hvor tegnelærer Marina Pagh vil guide små og store i at tegne familieportrætter.

Kom og tegn et motiv af din egen familie, eller forbered din mors eller bedstefars fødselsdagsgave – et billede af dem eller dig selv. Der er masser af muligheder for børn på Nivaagaard.

Værkstedet er gratis for børn og unge under 18 år, årskortholdere eller når entreen til museet er betalt.

Tilmelding nødvendig på info@nivaagaard.dk.

Onsdag 14. oktober
Familieomvisning på museet og besøg i Ringovnen

Sammen med Nivaagaards Teglværks Ringovn og Fredensborg Kommunes Ferieaktiviteter inviterer Malerisamlingen alle børn og barnlige sjæle til at gå i fodsporene på museets og Ringovnens grundlægger Johannes Hage.

Kl. 11.15-12.15: Familieomvisning om museets stifter

Gennem leg, aktiviteter og historier bliver børnene klogere på museets stifter Johannes Hage, der i 1908 skænkede sin private kunstsamling til offentligheden. Johannes Hage var en ivrig kunstsamler, men også godsejer, teglværksejer og politiker. Han var livet igennem drevet af et stort socialt sindelag, der kom til at sætte sit tydelige præg på Nivå, hvor han fik bygget både et plejehjem/hospital, en skole, en kirke og et kunstmuseum til befolkningen. På Malerisamlingen findes flere værker med  Johannes og hans familie, som fortæller den spændende historie fra hans tid. 

Familieomvisningen er gratis for børn og unge under 18 år, årskortholdere eller når entreen til museet er betalt.

Tilmelding nødvendig på info@nivaagaard.dk.

Kl. 13-16: Aktiviteter på Nivaagaards Teglværks Ringovn

Malerisamlingens gode naboer i Nivaagaard Teglværks Ringovn har i anledning af efterårsferien tændt op i smedjen og laver aktiviteter og sjov for børn og barnlige sjæle.
Kl. 14 er der rundvisning for større børn og voksne. Husk praktisk påklædning, der tåler snavs.

For børn på Nivaagaard
Ringovnens smedje. Foto: Nivaagaards Malerisamling.

Nivaagaard Teglværks Ringovn fra 1870 var en epokegørende opfindelse for teglværksindustrien og er det eneste bevarede eksemplar af Friedrich Hoffmanns berømte ringovne i Danmark. Ringovnen er et vidensbyrd om et af de helt store fremskridt i industrihistorien. Bygningen blev fredet i 1985 og indgår i dag i et formidlingsprojekt i stadig udvikling. I årene 1872 – 1923 blev Ringovnen i sin mest driftige periode drevet af museets grundlægger Johannes Hage.

Entrebillet til Malerisamlingen giver denne dag gratis adgang til Ringovnen. Det samme gælder for Malerisamlingens årskortholdere og gæster under 15 år.

Man kan gå til Ringovnen fra museet via parken eller gå/køre dertil via Gl. Strandvej (700 m). Adressen er: Teglværksvej 23, Nivå.

Croquisundervisning og gratis introduktion til særudstillinger

Onsdag er der traditionen tro croquisundervisning på museet. Eftermiddagsholdet tegner kl. 14.45-16.45 og aftenholdet kl. 17-19. 

Pris 100 kr. / 70 kr. for årskortholdere. 

Torsdage kl. 17 er der gratis introduktioner til de aktuelle særudstillinger ’Historier om mødre’ og ’Danh Vo præsenterer’

Varighed 30 min. Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt. Entrébilletter forhåndsbookes via nivaagaard.dk. til en af følgende time slots: kl.15.30/ kl.16/ kl.16.30/ kl.17. 

Museumsbesøg i en corona-tid

– Begrænset publikumsadgang sikrer mulighed for god afstand mellem de besøgende.

– Der er nem adgang til sprit-dispensere flere steder på museet.

– Alle gæster bedes om at holde afstand og vise hensyn. Man skal blive hjemme ved sygdomstegn – af hensyn til andre besøgende vil gæster med symptomer blive bedt om at forlade museet og komme igen en anden gang.

– Cafeen følger museets åbningstider og serverer lette anretninger og udvalgte drikkevarer, der kan nydes både ude og inde. Færre borde indenfor end tidligere. 

– I henhold til sundhedsstyrelsens retningslinjer skal der i øjeblikket bæres mundbind, når man går ind i cafeens område. Der skal ikke bæres mundbind, når man sidder ved bordene. Det er muligt at købe mundbind i receptionen, hvis man ikke selv har mundbind med (20 kr. for 5 stk. eller 40 kr. for 10 stk.).

Læs mere om museet her.

Se mere inspiration til efterårsferie og børnevenlige aktiviteter her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.