Fire tips til Dubai

Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. Ingen kender Dubai så godt som indbyggerne selv. Derfor kommer her de lokales egne anbefalinger til at opdage byens skjulte skatte og opleve den lokale kultur. Her er fire af de lokales tips til byen.

En hemmelig strand midt i byen

Der mangler langt fra strande på Dubais kystlinje – og ikke to af dem er ens. Black Palace Beach (også kaldet Al Sufouh Beach) er perfekt, hvis man er på udkig efter en mere rolig – og mindre kendt – strandoplevelse. Stranden, der ligger langs Al Sufouh Street mellem Dubai Marina og Burj Al Arab er offentlig og tilgængelig for alle, men trods den ideelle placering er det en af byens skjulte skatte, hvorfra man også kan nyde en fantastisk solnedgang over Palm Jumeirah.

Dubai tips

Shopping i souken

Uanset om man er på jagt efter et stykke lokal kultur eller traditionelle søde sager, finder man det i Old Dubai. Her ligger de traditionelle arabiske souker, der stadig spiller en stor rolle i de lokales daglige liv og indkøb. Uanset om man skal i guld-souken, tekstil-souken eller krydderi-souken, anbefales det at rejse tværs over Dubai Creek med en såkaldt “abra” – en traditionel båd, som man kan rejse med for kun 1 AED (knap 2 kr.) per billet.

Traditionel weekend-brunch

Konceptet “weekend-brunch” har en særlig plads i hjertet hos Dubais indbyggere. Arbejdsugen går fra søndag til torsdag, og weekenden startes derfor ofte med brunch-buffet om fredagen sammen med venner og familie. Brunchen findes i alle størrelser og former – fra festmenuer og store events med aktiviteter for børnene til mere afslappende og intime spiseoplevelser. Fredag er den traditionelle brunch-dag i Dubai, men flere steder serveres der også weekend-brunch om lørdagen. Få inspiration og overblik over de mange tilbud på denne side: Mr and Mrs Brunch.

Dubai tips

 

Lokal kaffe og kage

På det populære Al Reef Bakery i Satwa-området kan man forkæle smagsløgene med hjemmelavede søde sager og bagværk som fx baklava, knafe, maamoul and kaak. Tidligere blev de søde kager oftest skyllet ned med “gawha”, arabisk kaffe, men den nye stjerne på Dubais cafe-himmel er den indiske masala te, også kendt som “karak chai”. Karak chai består af sort te, mælk, sukker og indiske krydderier og serveres bl.a. hos FiLLi Tea & Café på Kite Beach.

Læs også om et godt hoteltip til Dubai og om shoppingparadiset Dubai Mall.

Dubai tips

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.