Sensommer i Milano

Ferie i Milano i sensommeren. I de kommende måneder kan besøgende i Milano opleve mere end 300 forskellige events inden for musik, dans, teater, film, sport og kunst. Og mens byen pt. har færre besøgende end normalt, slipper man for kø ved de store attraktioner.

Tre fjerdedele af indbyggerne i Milano og Lombardiet er allerede vaccineret, og Milano har nu genåbnet bl.a. restauranter og teatre, mens turisterne så småt vender tilbage til byen. Så at holde en lille ekstra ferie i Milano er derfor slet ikke så usandsynligt, som det var for bare få måneder siden.

Uanset om man kommer til Milano som almindelig turist eller som erhvervsrejsende, kan man i de kommende måneder opleve flere særlige events i byen. Samtidig ligger Milano tæt på både Como- og Maggiore-søen, ligesom den er relativt tæt på både Venedig, Firenze og Rom, hvis man vil kombinere ferie i Milano med andre italienske oplevelser.

Events på renæssanceslot

Omdrejningspunktet for en stor del af sommerens events er renæssanceslottet Castello Sforzesco. Frem til den 7. september er slottet vært for mere end 80 events – herunder koncerter, teaterforestillinger og danseopvisninger. Mange af arrangementerne er gratis.

Opera på La Scala

Det berømte operahus La Scala har fra september tre forskellige Rossini-operaer på programmet, inklusiv en ny opsætning af Barberen i Sevilla og en opsætning af Gustav Mahlers 5. symfoni af Orchestra of the National Academy of Santa Cecilia dirigeret af Daniele Gatti.

Milano Design Week & Supersalone

Til september slår Milano endnu engang sin rolle som international modehovedstad fast, når byen igen er vært for Milano Design Week den 4.-10. september. Samtidig finder det særlige event “supersalone”, kurateret af Stefano Boeri, sted den 5.-10. september.

Kunstmesse

Kunstinteresserede kan også besøge Milano Art Week, der findes sted den 13.-19. september i samarbejde med kunstmessen Miart (17.-19. september).

Af øvrige kommende events kan nævnes
Milan Fashion Week Women, 21.-27. september 2021
UEFA Nations League Finals, 6.-10. oktober 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.