Monstersjov med Måbbe Dæk! Efterårsferie på M/S Museet for Søfart

Efterårsferie på M/S Museet for Søfart. Sømonstre, havfolk og andre mytiske væsener vælter op på dækket af DRØMMESKIBET hos M/S Museet for Søfart i efterårsferien. Og det er snart sidste chance for at opleve den populære udstilling ‘Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’.

Modige børn kan i Sømandsværkstedet på M/S Museet for Søfart bygge et vaskeægte monsterfangerskib, og hvem behøver en hundehvalp når man kan lave sit helt eget sømonsterakvarium?

Det glubske uhyre Måbbe Dæk er løs ude i dokken, så fat en rumpejolle og tag med på sømonsterjagt! Der går også rygter om en undervandsgrotte, hvor der bor et helt særligt monster. Hvis du spiller bold med monstret, giver den dig måske en gave!

Gratis rundvisninger med eksperterne

Hver onsdag og fredag, også når det er efterårsferie på M/S Museet for Søfart, kan du komme med på en sær-rundvisning med museets eksperter; kolonihistorikeren, søfartshistorikeren, arkitekturelskeren, sømanden, religionshistorikeren, militærhistorikeren, og direktøren.

Sidste chance! ’Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’

Lørdag den 31. oktober er det sidste chance for at opleve den populære den anmelderroste udstilling ’Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’ på M/S Museet for Søfart.

Byg dit eget monsterfangerskib eller sømonsterakvarium: Lørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober kl. 11.30 – 16.30.

Sømonsterjagt på rumpejollerLørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober kl. 11.30 – 16.30.

Leg i DRØMMESKIBETLørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober kl. 11 – 17. Børn har gratis entré til museet.

DRØMMESKIBET er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen Fonden.

Læs mere om museet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.