Syv uhyggelige steder i Storbritannien

Efterårsferie i England. Både Halloween og efterårsferien er ganske vist for længst ovre, men der er masser af steder, det spøger i Storbritannien året rundt. Med inspiration fra Visit Britain præsenterer vi her syv uhyggelige steder i Storbritannien. Og så håber vi, at det næste år er muligt at rejse på efterårsferie til det uhyggelige Storbritannien.

Raynham Hall, Norfolk, det østlige England

Spøgelsesjægere i alle aldre kan tage en tur til Raynham Hall. Huset er bygget i 1619, og her skulle bo et blegt, hvis spøgelse. Spøgelset, der går under navnet Brown Lady har det med at vise sig for intetanende gæster i huset. Og det siges, at det i 1936 faktisk lykkedes professionelle spøgelsesjægere at fotografere denne mystiske dame. Du kan jo prøve selv, når der på særlige dage er åbent hus på Raynham Hall.

The Ancient Ram Inn, Gloucestershire, det centrale England

Wotton-under-Edge’s Ancient Ram Inn er fra det 12. århundrede. Og stedet bliver ofte omtalt som det mest hjemsøgte hus i Storbritannien. Det er i hvert fald et sted, som modige besøgende kan opleve på uhyggelige åbningsdage. En af historierne her handler om en kvinde, der blev brændt på bålet som heks i 1500-tallet på stedet stadig strejfer om i værelserne. Faktisk er stedet en både tidligere præstebolig og pub. I dag er det et paranormalt hotspot for spøgelsesjægere.

Margam Country Park, Glamorgan, Wales

Gotiske Margam Castle ligger i et stort malerisk parkområde ved Margam Country Park i det sydlige Wales. Men her er mange skræmmende historier gemt bag murene. Nogle mener at have observeret genfærdet fra en tidligere ansat, men mere skræmmende er de fnisende børn, der også siges at spøge her.

Efterårsferie i England
Muncaster Castle. Foto: PR.

Legoland, Windsor, det sydlige England

Ud over 55 forlystelser, liveshows og attraktioner afholdt Legoland Windsor Resort en uhyggelig begivenhed for alle små monstre denne netop overståede Halloween! Lord Vampyre fandt sted fra 15. oktober til 8. november 2020, og det er en særlig Halloween-fest med masser af underholdning. Og da det er en årligt, tilbagevendende begivenhed, kan det let komme på næste års ønskeliste til efterårsferie i England.

The Beast of Bodmin, Bodmin Moor, Cornwall, det sydvestlige England

Afsted til Bodmin Moor, hvis du leder efter historier. Det åbne landskab og den betagende udsigt har inspireret til den lokale legende The Beast of Bodmin. Den handler om en sort, panterlignende kat, der har lysende, gule øje og smag for husdyr. Her er også middelalderlige gårde og et smukt hedelandskab med planter og beskyttet dyreliv.

Muncaster Castle, Cumbria, det nordlige England

Book en rundvisning i Muncaster Castle, hvor mange besøgende har rapporteret om foruroligende oplevelser, ikke mindst i det uhyggelige ’tapestry room’. Besøgende kan udforske den store sal, biblioteket, spisestuen og tegnestuen og beundre slottets pragt og arkitektur samt dens imponerende befæstninger.

Muncaster Castle med en flyvende heks. Foto: PR.

Mary King’s Close, Edinburgh, Skotland

Den grufulde legende fortæller, at dette område af Edinburgh blev lukket efter et udbrud af pest og forladt i 1645. Det efterlod et væld af underjordiske gader, hjem og gyder uberørt under Royal Mile. Book en underjordiske tur under byens gader, hvis du har smag for historie. Du kommer også forbi de mørke kroge ved Mary King’s Close, og turen bringer desuden besøgende ansigt til ansigt med en pestlæge!

Interesseret i steder, det spøger? Så læs om hjemsøgte New Orleans i Louisiana her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.