Delta Blues af James Lee Burke

Delta Blues er nummer to bog i James Lee Burke’s serie om kriminalmanden Dave Robicheaux. I denne bog har han trukket sig tilbage og er holdt op med at arbejde for politiet i New Orleans.

Ret skal være ret, det er muligt at han allerede trak sig tilbage i den første og i serien, Neon Regn. Men læsningen af den ligger så langt tilbage, at det er glemt.

 
Men nu har han i hvert fald trukket sig tilbage. Han bor med sin kone Annie i New Iberia, provinsby i Louisiana ca. 150 miles fra New Orleans, hvor de sammen har en bådudlejning. Han får dagene til at gå med at fange fisk, filosofere og undertrykke sin trang til alkohol. Dave Robicheaux er alkoholiker og kæmper mod mange indre dæmoner.
 
En dag bliver han og Annie vidne til et flystyrt i Den Mexicanske Golf, og Dave redder en lille pige fra den sunkne fly. Annie og Dave tager pigen til sig, og det bliver begyndelsen til en større sag, som både lokale små-gangstere, forbundsmyndighederne, mellemamerikanske menneskesmuglere, ludere og lommetyve bliver blandet ind i. Med fatale følger. Så er der vist heller ikke sagt mere end hvad der står bag på bogen! På den anden side er det svært at sige ret meget mere om selve plottet uden at afsløre det hele.

Delta Blues i Louisiana
Bogens sider nærmest emmer af sumpet sydstatshede, godt blandet op med rå vold, blod, alkohol og tømmermænd. Der er nogle smukke og sansemættede beskrivelser af naturen og landskaberne i Louisiana. Og når Robicheaux har tømmermænd, er det som om man selv kan mærke hammerslagene i baghovedet og hvordan det værker bag øjnene. At James Lee Burke kan skrive, er der vist ikke tvivl om.
 
Bogens plot er dog lidt intetsigende. Selvom der egentlig kun var én tråd, var det vanskeligt at følge, hvordan springet fra den ene mistænkte til den anden opstod. På et tidspunkt dukker der nye personer op, som pludselig har sammenhæng med sagen uden at det dog bliver forklaret nærmere.
 
I betragtning af hvor filosoferende vor hovedperson er, kommer han altså også lidt let henover flere forskellige ting. Som vi dog ikke kan afsløre uden at afsløre en del af plottet.
 
Delta Blues er sådan set fin nok læsning, men hverken hovedpersonen eller plottet fanger 100%.
 
Indlægget er oprindeligt skrevet d. 1. juni 2009. Opdateret d. 13. april 2019 med blandt andet rettelse af trykfejl m.m.

11 Kommentarer on “Delta Blues af James Lee Burke

  1. James Lee Burke er en af de forfattere jeg gerne vil i gang med at læse noget af. Jeg havde også regnet med at hans bøger var langt mere southern gothic-stemning end det var plot.

  2. Jamen det kan du egentlig have ret i. De er ret southern gothic i deres stemning, og lige netop dét generer mig absolut ikke. Jeg er ret vild med sydstats-litt i det hele taget, hvordan vi så end skal definere det (på en eller anden side har jeg set det defineret som litt der foregår i og er skrevet af forfattere fra Sydstaterne, og på den måde er der jo en uendelig række af genrer der kan kaldes sydstats litt).

    Southern Gothic er noget, som jeg ikke rigtigt har fået defineret, selvom The Heart is a Lonely Hunter, som jeg læste for nogle år siden, vist nok går ind under det.

    Har faktisk lige lånt to bøger af Eudora Welty plus en af Richard Wright, og dem glæder jeg mig til at læse her i løbet af sommeren.

    Ikke fordi jeg skal underholde om mine weekender, men jeg har lige været på besøg hos mine forældre, der har en enorm bogsamling. Jeg var sikker på at hele Herman Bangs forfatterskab ville være der et eller andet sted, så jeg kunne låne Stuk af dem. Men nej, det viser sig, at min lillebror, der ellers ikke er nogen litterat ;o) har neglet ALLE deres Herman Bang bøger, så nu er der ingen vej uden om…..jeg må ha’ fat på den på bib. For jeg skal nok læse den ;o)

  3. Jeg har heller ikke en helt præcis definition af hvad southern gothic dækker over, men som genrebetegnelsen også fortæller, så er der geografiske såvel som tematiske ting bundet til genren. Det geografiske giver sig selv, og til det tematiske ser jeg for mig: Tåge, knudrede landskaber og store vidder, eksistentielle dilemmaer, malerisk og “voldsomt” sprog, der grænser op til noget overtroisk/uvirkeligt, våben, vold, usympatiske personer med onde hensigter.

    Foruden Carson McCullers nævnes Flannery O’Conner, Tennessee Williams, Harper Lee, William Faulkner og Cormac McCarthy ofte som southern gothic forfattere.

    Det glæder mig at du gør en indsats for at få fat i Stuk 🙂 Nu kan det næsten kun blive en god oplevelse at læse den!

  4. Hvor fedt med kommentarer om sydstatslitt. En genre, der virkelig interesserer mig!

    @Carsten: Jeg har både Faulkner (Absalom, Absalom!) og Harper Lee (….Mockingbird) på hylden herhjemme, og de skal læses. Men det kræver liiidt mere af mig end en engelsk krimi eller en amerikansk chick lit. Trods alt. Og så var jeg forbi Den Sorte Diamant i dag, og da jeg så at de havde Stuk på hylden, købte jeg den!!! Er lige i gang med noget andet nu (undskyldninger er der nok af), men den er på læselisten i nær fremtid!

    @Søren: Jeg har også The Tin Roof Blowdown på hylden herhjemme (er det også med Dave Robicheaux?) plus hans Jesus out to Sea, der er essays om Hurricane Katrina-aftermath. Jeg må tjekke din omtale ud.

    Med hensyn til hvordan Sydstatslitt defineres, er der for mig også noget fugtig-varmt, trykkende og dekadent over det. Men jeg er 100% med på det med volden, det voldsomme sprog og de onde mennesker. Jeg vil tilføje mærkelige mennesker også.

  5. PS. Jeg vidste ikke at Cormac McCarthy også var Southern Gothic. Så meget desto mere grund til at glæde sig til at komme i gang med det forfatterskab!

  6. Jeg har i hvertfald hørt flere nævne ham som Southern Gothic-forfatter. Og de romaner jeg har læst af ham, kan sagtens falde ind i genren (The Road, Blood Meridian og No Country for Old Men).

    Jeg købte i Berlin for nylig “The Heart is a Lonely Hunter”, som jeg også glæder mig meget til at læse.

    Apropos Southern Gothic, så skal du lige tjekke Sally Manns fotografier i serien “Deep South” ud. Det er lige præcis sådanne billeder jeg vil have på nethinden, når jeg læser Southern Gothic

    http://www.pbs.org/art21/artists/mann/card1.html

    http://www.houkgallery.com/mann-deepsouth/mann_1.html

    Jeg så billederne på Det kgl. Bibliotek sidste år. De er vildt gode!

    Tillykke med Stuk! Jeg hiver Fiskerne frem, når jeg har læst “The Unconsoled” af Ishiguro og den svenske vampyrroman “Lad den rette komme ind”.

  7. Ja, de billeder er ganske enkelt for fede! Tak for links.

    Jeg har læst The Heart….og den er weird. Men god. Jeg var ret vild med den, men kan også på den anden side godt forstå dem, der ikke orker at gnave sig igennem den. Sådan har jeg det lidt med Faulkners Absalom, som jeg er begyndet på flere gange…

    Svensk vampyrroman….det lyder interessant. Har selv læst ca. et ton amerikanske vamp.romaner, der også altid er meget erotiske. Er de svenske også det?

  8. “Lad den rette komme ind” blev filmatiseret sidste år. Det er en virkelig god film, som håndterer vampyrhistorien markant anderledes end noget andet jeg har set. Så derfor fik jeg lyst til at læse bogen. Den foregår i et svensk forstadskvarter i 70’erne (eller start 80’erne). Så det er sådan en underlig blanding af noget socialrealisme med vampyrer. Filmen er meget poetisk og smuk, men det er ikke den erotiske udlægning af vampyrer man ser her.

    Her er en anmeldelse af filmen:
    http://www.dr.dk/P1/Filmland/Anmeldelser/2008/Lad+den+rette+komme+ind.htm

  9. @ Louise: ja, The Tin Roof Blowdown er også med Dave Robicheaux. Den er også en kritik af regeringens håndtering af Hurricane Katrina i romanform.

    Den er klart værd at læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.