Niuserres relieffer i Berlin

Niuserre var konge i 5. dynasti, og han lod sin pyramide opføre i Abu Ghurob v. Abusir mellem Giza og Sakkara i det nordlige Ægypten. Kongerne i 5. dynasti anlagde også templer – soltempler – til ære for solguden Re i umiddelbar nærhed af deres pyramidekompleks. Continue reading “Niuserres relieffer i Berlin”

Det gamle Ægypten på nettet

Billeder og indtryk fra rejser til Ægypten. Artikler om emner, man lige interesserer sig for, hvad enten det er Tutankhamon, hieroglyffer, Kleopatra eller pyramider. Lange akademiske udredninger og afhandlinger. Blogs, Facebooksider og Pinterest-opslagstavler. Vi kan heldigvis finde det hele og mere til på nettet. Der er noget for alle, der interesserer sig for det gamle Ægypten uanset hvilket niveau, det skal være på. Og ganske meget af det er efterhånden rigtig godt. Continue reading “Det gamle Ægypten på nettet”

Kitsch eller en nødvendighed?

I Det Ny Rige (ca. 1550 – 1070 f. Kr.) blev de ægyptiske konger gravsat i klippegrave i Kongernes Dal på Luxors vestlige bred. De fleste grave blev røvet allerede i oldtiden, og mange af dem var turistattraktioner for de gamle græske og senere gamle romerske kulturturister, der forundredes (og i visse tilfælde også forargedes) over ægypternes oldgamle kultur. Continue reading “Kitsch eller en nødvendighed?”

Aline

 

Portrættet af den romerske kvinde Aline befinder sig på Neues Museum i Berlin. Aline var begravet sammen med sin mand og sine tre børn.

Aline og resten af hendes familie blev fundet i en grav i Hawara (i Fayum) i 1892, hvor tyskeren R. von Kaufmann gravede i området. I graven, der blot var en primitiv grube uden nogen overbygning, fandt Kaufmann otte mumier, hvoraf de tre var smykkede med malede portrætter på lærred. De to øvrige mumier, Alines mand og det ene af børnene, var smykket med mumiemasker, og bar ikke malede portrætter. Sammen med mumierne lå der angiveligt også en groft udhugget stele med den inskription, der har givet graven navnet ”Aline-graven,” og som var tilegnet kvinden Aline. Det bør bemærkes, at fundomstændighederne er noget uklare, og at det derfor ikke med sikkerhed kan fastslås, at stelen befandt sig i selve graven og ikke blot i nærheden af graven.

Portrættet er et af de mest kendte af de såkaldte Fayum-portrætter. Dateringen er usikker, men portrættet er formentlig også et af de tidligste portrætter i denne stil, der var i brug under romernes herrredømme i Ægypten. Portrætterne dateres bl.a. ud fra de frisurer og smykker som de døde er afbildet med, og som korresponderer med den mode, der er afbildet på romersk skulptur fra selve Rom.

Aline-portrættet er særdeles udtryksfuldt, og det er derfor nærliggende at tro, at hun selv har siddet model til sit mumieportræt. Læg fx mærke til den lidt deforme næse, antydningen af overskæg på hendes overlæbe og de næsten sammenvoksede øjenbryn. Vi kan desværre ikke sammenligne med Alines legeme, da portrættet er blevet fjernet fra hendes mumie allerede da graven blev fundet.

Se portrættet i Berlin, Neues Museum. Portrættet er udstillet sammen med Alines øvrige familiemedlemmers mumier og masker/portrætter.

Tutankhamons begravelse på Metropolitan Museum of Art

Tutankhamon. Billedet er fra The Mets hjemmeside.

I sidste uge åbnede Metropolitan Museum of Art i New York en særudstilling om Tutankhamons begravelse. Genstandene, der fortrinsvis er fra The Mets egen samling, stammer ikke fra selve KV62, men fra en grav i nærheden:

In time, Herbert Winlock, curator and field director of the Metropolitan’s Egyptian excavations and in the 1930s Director of the Museum, came to realize that the natron and linen were the embalming refuse from the mummification of Tutankhamun. He also suggested that the animal bones, pottery, and collars might have come from a funeral meal. Winlock’s analysis was an important clue that led to Howard Carter’s 1922 discovery of Tutankhamun’s tomb some 110 meters away.

 

På udstillingen vil besøgende bl.a. kunne se krukker, skåle, linned, bandager, botanisk materiale og andre genstande, der blev brugt ved Tutankhamons begravelse. Udstillingen varer til d. 6. september 2010, så hvis fx sommerferien går forbi New York, er det en oplagt udstilling. Nogle af genstandene i udstillingen kan ses her. I teksten på The Mets hjemmesiden kan man også læse, at særudstillingen lægger sig op ad den store Tutankhamon-udstilling (The Golden Age of the Pharaohs), der åbner i New York d. 23. april 2010 (dog ikke på Metropolitan).

Metropolitan udgiver også en bog i anledning af udstillingen med en klassisk tekst af Herbert Winlock. Den gamle tekst har fået ny indledning samt appendix af Dorothea Arnold, kurator i den ægyptiske samling på Metropolitan Museum of Art.