Børnefamilieferie på Tenerife. Hvilket hotel skal man vælge? Hotellet Landmar Costa Los Gigantes kunne være en mulighed. De har i hvert fald her på solrige Tenerife sat alle sejl ind på at tiltrække børnefamilier. Her er er stort udvalg af familievenlige aktiviteter, som alle aldre kan være med på. Og det gælder både på hotelområdet og på øen.
Det har vist sig, at 39,4% af de danske børnefamilier efterspørger natur og udendørsaktiviteter på ferien, mens 36,3% vælger rejsemål på baggrund af madoplevelserne.
Når de danske børnefamilier rejser udenlands, er natur og udendørsaktiviteter, gastronomi samt en beliggenhed tæt på stranden blandt de faktorer, der vægter højest i valg af rejsemål. Det viser en nylig undersøgelse foretaget af turismeanalyseplatformen Travellyze.*
Og netop dét er ting, som hotellet Landmar Costa Los Gigantes på den sydlige del af ferieøen Tenerife har sat øverst på dagsordenen. Og noget af det der gør, at hotellet er det oplagte sted at lægge børnefamilieferie på Tenerife.
– Her er der plads til alle og altid noget at give sig til. Fx i hotellets vandland, på legepladsen og minigolfbanen. Og så er er forhindringsbanen der udfordrer højdeskrækken for både voksne og børn. For forældre er der mulighed for forkælelse i hotellets 1800 kvadratmeter store spa, hvor man kan slappe af både i jacuzzi, termiske bade og Hammam. Her er også åbent for børn i udvalgte tidsrum, hvis hele familien vil nyde oplevelsen sammen. Det siger Alberto Jerez, der er Hotel Manager hos Landmar Hotels.
– Landmar Costa Los Gigantes tilbyder den perfekte kombination af aktiviteter for familier, og har både underholdning til børn og teenagere samt forældre og par.

Kulinarisk Forkælelse
Familier som er glade for kulinarisk forkælelse, kan glæde sig til at besøge hotellets to restauranter. I La Palmera er der á la carte-menu med bl.a. grill-specialiteter, mens kokkene på Teide Restaurant laver mad fra hele verden. Man kan også slå et smut forbi restauranten La Taberna de Pepe på nabohotellet Landmar Playa La Arena, der serverer á la carte menu med spanske og kanariske delikatesser.
Samtidig er de særlige Landi Village-hotelværelser indrettet specielt til børnefamilier med møbler i børnestørrelse og snacks til børn. Desuden er man også garanteret besøg af hotellets legesyge og venlige maskot Landi, når man bestiller denne type værelse.
Under ferien er der også mulighed for sammen med Landi at deltage på lærerige børneaktiviteter, hvor børn gennem leg kan blive klogere på bl.a. natur, mad og klimaforandringer. Og vil man bygge sandslotte og bade i havet, er stranden kun 5 minutter væk.

Vandring og kajakture for alle aldre
Tenerife er fyldt med flot natur, der lægger op til vandreture – også for børn. Ved Path of the Senses i Anaga Rural Park finder man korte vandreruter, der er nemme at befærde sig på selv med barnevogn. Her kan man følge tre forskellige ruter på mellem 340 og 1300 meter, undervejs vil man finde skilte, som inviterer til, at man aktiverer sin syns-, duft-, føle- og høresans i de naturskønne omgivelser.
Vandhunde kan også udforske kysten ud for Landmar Costa Los Gigantes, fx i kajak.
Man kan leje kajakker med plads til to – så selv yngre børn kan være med – og fx sejle forbi områdets vulkanske klipper, der er 300-600 meter høje. De fleste steder er vandet heller ikke særlig dybt, hvilket gør det oplagt at kombinere kajakturen med en omgang snorkling.
Af øvrige aktiviteter i nærområdet kan nævnes hvalsafari, stjernekiggeri i UNESCO-område og dykning.
Læs mere om Landmar Costa Los Gigantes her.
*Undersøgelsen er gennemført i januar 2023 og omfatter 500 repræsentativt udvalgte respondenter i Danmark.