Stor succes for Besøgscenter Storstrømsbroen

Besøgscenter Storstrømsbroen. På grund af den store interesse, og usædvanligt mange indenlandske turister, har besøgscenteret ved den nye Storstrømsbro ekstraordinært været åbent alle dage i sommerferien. Det har vist sig at være en populær destination i sommerferien, hvor mere end 2.000 lokale og turister benyttede chancen til at se, hvordan den kommende bro bliver bygget.

Sommeren 2020 var for mange danskere en anderledes en af slagsen. Rejserestriktioner til udlandet som følge af coronavirus medførte, at langt størstedelen af danskerne i år valgte at holde ferie i Danmark.

Derfor besluttede Vejdirektoratet i juni, at Besøgscenteret for Storstrømsprojektet ekstraordinært skulle holde åbent alle dage i juli måned fra kl. 10-15 samt den første weekend i august. Et tiltag, som vidste sig at være populært blandt såvel lokale som mange turister i det Sydsjællandske og Lolland-Falsterske.

”Vi er meget tilfredse med, at omkring 60 gæster hver dag i juli har lagt vejen forbi besøgscenteret. Det vidner om en stor interesse for projektet, som bliver den største bro Vejdirektoratet har bygget til dato,” siger projektchef Niels Gottlieb.

Mange sommergæster

I juli 2020 besøgte sammenlagt 1.800 gæster Besøgscenter Storstrømsbroen. Ser man på perioden fra Sankt Hans til afslutningen af skolernes sommerferie den 9. august, har 2.330 personer været på besøg.

Besøgscenter Storstrømsbroen
Spørg eksperterne. På udvalgte dage vil det være muligt at tale med forskellige personer fra Vejdirektoratet, som er involveret i byggeriet af broen. Du kan se hvornår besøgscenteret er bemandet nedenfor. Foto: PR.

”Jeg har indtryk af, at vi tiltrukket besøgende fra både nær og fjern. Der er mange, som kigger ind, fordi de kører igennem området. Men også rigtig mange fra lokalområdet, som dagligt følger med. De har måske set at vi bygger et nyt sted, eller eksempelvis gået og tænkt over, hvad det er for en stor kran, vi har stående på byggepladsen. Og så har de taget cyklen herover for at få stillet nysgerrighed,” fortæller Ulrik Blindum, koordinator på besøgscenteret.

Stadig åbent, også til skolernes efterårsferie

Besøgscenteret er åbent alle hverdage kl. 10 til 15, og den første lørdag i måneden, og der er gratis adgang. På mandage og første lørdag i måneden er udstillingen bemandet.

Hvis du kommer til besøgscenteret på vej mod Lolland, kan du læse mere om for eksempel vores middag på Restaurant Svanen i Maribo her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.