A Dedicated Man af Peter Robinson

A Dedicated Man af Peter Robinson er ikke oversat til dansk. Bogen er nummer to i serien om Inspector Banks, og den er mere end 20 år gammel. Så hvis den ikke lige kommer frem på diverse forhandleres side, er der ikke noget at sige til det.

Banks er stadig relativt nyansat i Eastvale politi efter han har forladt en stressede stilling i London. Han var oprindeligt flyttet til Yorkshire for at få lidt mere fred og ro. Han fandt dog ud af allerede i den første bog, Gallows View, at det ikke nødvendigvis er mere fredeligt på landet.

I denne bog nummer to må Banks igen sande, at ikke alt er så skønt på landet som det ellers ser ud. Det sker, da den venlige universitetsmand Steadman findes dræbt og skjult under en bunke sten på heden.

Banks har svært ved at komme til bunds i sagen. Det ser vitterligt ud til, at Steadman ikke havde nogen skeletter i skabet. Ingen fjender eller noget andet, der kan “retfærdiggøre” drabet.

Alle hans venner fortæller samstemmende om hvor venlig Steadmann var. Banks må søge tilbage i mandens fortid for at finde spor.

Ganske god krimi, men de senere Banks-bøger er bedre. Læs mere om bogen på Amazon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.